Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Rasmus Kaagaard stopper i grønt

Webredaktør, udgivet d. 15. december, 2017

Rasmus Kaagaard og Skanderborg Håndbolds veje skilles efter næste lørdags udekamp mod Skjern Håndbold. Efter 8 sæsoner i den grønne trøje har Rasmus Kaagaard ønsket at stoppe sin karriere i den grønne trøje til nytår, og det ønske har klubben valgt at efterkomme.

Sportschef Torben Væver er ærgerlig over at en flot karriere i Skanderborg trøjen skal slutte midt i en sæson, men har forståelse for beslutningen.

Det er med et stort blødende grønt hjerte at Rasmus nu har valgt at stoppe i klubben midt i sæsonen. Baggrunden skal ses i den rolle som Rasmus har fået er blevet mindre og mindre i løbet af de sidste 2 sæsoner og at det er blevet til meget begrænset spilletid hidtil i denne sæson. Rasmus kom fra en position som klart førstevalg før han fik karrierens anden korsbåndsskade for 4 år siden, og efter han kom tilbage kom han aldrig helt tilbage i den rolle han tidligere havde på holdet. Vi har altid haft et fantastisk forhold til Rasmus og hele familien omkring ham, der har bakket fantastisk op igennem alle årene og det gør ondt at der efter nytår ikke er en spiller med efternavnet Kaagaard Andersen på holdkortet. Lillebror Mikkel Kaagaard var også en højt beskattet del af klubben i mange år, før han skiftede til TSØ før denne sæson.

Vi har i den sportslige ledelse forståelse for beslutningen, og vi har igennem længere tid godt kunnet fornemme at det måske ville komme til en dag hvor Rasmus ville tage denne beslutning. Det er en svær situation for en sportsmand når ens rolle bliver ændret i en sådan grad som det er tilfældet her, hvor hans rolle og spilletiden gradvist er blevet mindre og mindre. Det er en svær situation for 2 parter der har været glade for hinanden igennem så mange år, men når tingene har udviklet sig som de har føler vi også at vi skulle have respekt for Kaagards ønske om at trække stikket i Skanderborg og få tingene lidt på afstand.

Vi håber at Rasmus fortsætter håndbold karrieren når han lige har fået sundet sig lidt ovenpå dette exit, men under alle omstændigheder ønsker vi Rasmus og hele familien omkring ham alt det bedste fremover, uanset om det bliver håndboldbanen eller erhvervslivet der bliver valget fremover.

Det er indtil videre blevet til 185 kampe og 514 mål i den grønne trøje for Rasmus Kaagaard, før de 2 sidste kampe i den grønne trøje i denne omgang.

Klubben vil gerne sige tak for et fantastisk samarbejde i forbindelse med den sidste optræden på hjemmebane i forbindelse med hjemmekampen mod HCM Lørdag kl. 15.00, og håber at publikum vil vise den største respekt for det flotte arbejde Rasmus har udført for klubben igennem alle 8 flotte sæsoner.

Website Security Test