Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

Sejr over naboerne fra AGF

Webredaktør, udgivet d. 19. november, 2017

Referat Skanderborg Håndbold – AGF, 29-20 (14-9)

I lokalopgøret lørdag på Fælleden mellem Skanderborg og naboerne fra AGF (der havde flere tidligere Skanderborgspillere på holdet) fulgte gæsterne godt med de første 20 minutter til stillingen 10-9, hvorefter Skanderborg satte fart på scoringerne.

Lidt opsigtsvækkende var de 10 scoringer lavet af ikke mindre end 9 forskellige spillere, og til slutfløjt var hele 13 spillere kommet på måltavlen. To spillere udmærkede sig specielt, hvor Stine Holm fejrede sin tilbagevenden på hjemmebanen, efter en korsbåndsskade, med tre flotte scoringer, og også bagspiller Othilia Christensen viste sprudlende spil med fem kølige scoringer efter en seks ugers skadespause pga. et uheldigt fald på skulderen i en træning.

Træner Kristian Danielsen var da også glad for sejren og de to point, men efterlyser større koncentration i afslutningerne, hvor mange store chancer blev brændt.

Vi leverer en fin præstation. Godt at vinde med ni, selv om jeg gerne havde set sejren et par mål større, da jeg synes, vi var i kontrol stort set fra start til slut, men et godt kæmpende AGF-hold hang i flere perioder på. Jeg synes, vi generelt fandt en fin rytme i angrebet og kom til mange store chancer, men manglede den sidste skarphed for at få omsat dem til mål. Det er egentlig det, jeg er mest irriteret over, for jeg synes lidt, det har været kendetegnede i de sidste par kampe, og det er der bare ikke råd til i den kommende række af topkampe, siger han.

I forsvaret lavede vi i dele af kampen ikke nok frikast. Vi fik ikke trådt det nødvendige skridt frem i mange situationer og gav ikke den fysik, som var påkrævet for for alvor at stoppe AGF-spillet, og jeg er derfor ikke tilfreds med de chancer, vi gav AGF lov til at producere, men ellers en godkendt forsvarsindsats, tilføjer han.

Holdet, der ligger på femtepladsen med 14 point, har nu 14 dage til at få arbejdet med skarphed og timing før næste kamp, som spilles i Roskilde lørdag 2. december.

Målscorere: Othilia Christensen 5, Trine Knudsen 4, Stine Holm 3, Sidsel Mejlvang 2, Sofia Deen 2, Katrine Larson 2, Louise Søndergaard 2, Caroline Svarre 2, Mathilde Pape 2, Kristianna Henneberg Joensen 2, Stine Kristensen 1, Kristina Sommer 1, Sofie Alnor 1.

Website Security Test