Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Optakt Nordsjælland

Webredaktør, udgivet d. 25. november, 2017

Søndag eftermiddag står den på sæsonens uden sammenlinng længste udebanetur, når Bus Peder sætter GPSén på Helsinge Hallen og Nordsjælland Håndbold.

Efter en lang periode med lutter kampe mod hold placeret i den bedste halvdel af rækken, står den nu på et opgør mod et af de hold vi lidt bedre kan sammenligne os selv med. Ligaen er knækket en smule under 9. pladsen og søndagens modstander Nordsjælland ligger sammen med sønderjyske med 7 point, Skanderborg og Ribe-Esbjerg med 6 og så TM Tønder med 3 point. Man fristes jo til at sige at de 5 klubber udspiller deres egen lille 887Liga, hvor alle drømmer om at komme op og spille med de større klubber i 888Ligaen.

Nordsjælland er vel det tætteste man kommer på et såkaldt elevatorhold i nyere tid. Klubben har flot formået at komme tilbage til landets fineste række 2 gange indenfor de seneste 4 sæsoner, hvor de begge gange har imponeret ved at være fantastisk stabile i deres 1. divisions sæsoner og begge gange vundet række ganske suverænt. De var indblandet i en af historiens største ramaer da de rykkede ned i kvalifikationskampen mod TM Tønder, men de rejste sig med det samme og er igen i denne sæson at finde i den bedste række. Holdet er meget det samme som i sidste sæson men alligevel har Nordsjælland haft et flot comeback til 888Ligaen, og kun i en enkelt kamp tabt stort i 12 måls nederlaget til BSV på hjemmebane. De har slået Århus Håndbold og TM Tønder, mens de har hentet flotte uafgjorte resultater mod Ribe-Esbjerg, Sønderjyske og HC Midtjylland, alle på hjemmebane.

Det borger jo for en vi kvalitet at et oprykkerhold har hentet point i 5 ud af 11 kampe og The Green Gunmen forventer da også en meget svær opgave søndag i Helsinge.

Vi kommer med masser af humør og selvtillid efter 2 sejre i træk over Aalborg Håndbold og BSV og vi har trænet godt op til morgedagens opgør. Fokus er naturligvis på vor egen præstation men også på hjemmeholdet og deres 2 topscorer Nicolai Pedersen (62) og Johan Meklenborg (61), der begge ligger langt foran vor egen topscorer Morten Balling med 42 mål.

Statistikken taler for yderligere point til The Green Gunmen, da vi ikke har tabt til Nordsjælland siden 2011, men en ting er historie, en anden ting er den nuværende sæson og et Nordsjælland hold der har hentet uafgjort de seneste 3 hjemmekampe i træk.

Kampen fløjtes op kl. 15.00 i Helsinge Hallen og kan følges på livescorer eller live i Helsinge Hallen.

Website Security Test