Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

Mr. Skanderborg på nye eventyr

Webredaktør, udgivet d. 30. november, 2017

Han har spillet i klubben siden han var 5 år gammel og således aldrig spillet en klubhåndboldkamp i andet end den grønne Skanderborg trøje. Mr. Skanderborg Andreas Væver er i gang med sin 20. sæson i Skanderborg Håndbold men efter denne sæson er det slut for denne omgang. Den 25 årige venstre fløj har besluttet at prøve talentet af i en anden klub til sommer og det er sket i fuld forståelse med klubben.

Preben Skovsgaard fra senior elite udvalget ønsker Andreas alt held og lykke med de nye udfordringer.

Det er en meget stor portion Skanderborg DNA der nu forlader Skanderborg til sommer men det er et skifte som vi bakker Andreas 100% op i. Andreas var en af landets største talenter på venstre fløj som ungdomsspiller og det lå i kortene for flere år siden at Andres skulle prøve sit talent af på et højere niveau på et tidspunkt. Han har været uheldig med et drilsk springerknæ de seneste par sæsoner, som satte udviklingen på stand by en periode, men før denne sæson var han igen helt klar igen og han er stærkt på vej til at genfinde hans tidligere høje niveau.

Det er et helt udramatisk skifte og vi har vidst i lang tid at Andreas gerne ville prøve et andet miljø og træde ud af de trygge rammer i barndomsklubben efter denne sæson, og det har givet os god tid til at finde afløseren på hans plads på venstre fløj. Afløseren er for længst fundet og vi kan snart præsentere hvem det bliver.

Andreas Væver har spillet 189 kampe for Skanderborg Håndbold og lavet 481 mål, og er trods sin unge alder den spiller det har spillet 5. flest divisionskampe for Skanderborg Håndbold.

Vi ønsker Andreas Væver alt mulig held og lykke fremadrettet, og håber vi måske senere i karrieren igen får nummer 17 at se i den grønne trøje på venstre fløj.

I respekt for 20 års trofast tjeneste i den grønne trøje, bliver der ikke nogen på herreholdet der kommer til at optræde i trøjenummer 17 i Skanderborg Håndbold, så længe Andreas Væver er aktiv som håndboldspiller.

Website Security Test