Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

Første nederlag til U18P

Tom Kristensen, udgivet d. 6. november, 2017

U18-pige 1. division: Silkeborg/Voel – Skanderborg Håndbold 28-23 (12-13)

Skanderborg-pigerne fik en drømmestart mod Silkeborg/Voel med flotte afslutninger og velgennemspillede angreb og en redningsprocent på 50 fra Anna Kristensen i målet, og det varede hele 1. halvleg, som sluttede med en føring på et enkelt mål.

Anden halvleg startede med lidt målbytteri, men langsomt fik Silkeborg/Voel bidt sig fast, og fra midt i halvlegen kom de således foran – en føring, som desværre holdt halvlegen ud.

Træner Daniel Rensch sagde efter kampen: ”Jeg er rigtig glad for at se, at vi har rykket os i positiv retning på vores angrebsspil. Desværre begynder vi at spille individuelt, da modgangen i 2. halvleg rammer os, og så bliver vi sidst i kampen straffet på modstandernes kontraspil, hvor vi ikke får løbet med hjem. Jeg får nok desværre ikke givet bagspillerne de pauser, som de havde behov for i dag, og derfor tager de nogle dumme beslutninger sidst i kampen.”

Næste kamp er returopgøret mod Silkeborg-Voel KFUM i Fælledhallen. Den kamp spilles mandag den 13. november kl. 20.00.

Skanderborgs mål blev scoret af:
Emilie Jäger 5, Ida Gerdes 4, Sofie Schelde 4, Josefine Thorsted 3, Maria Schmidt 3, Sara Rexhipi 2, Sophie Stephensen 1 og Cecilie Pedersen 1

Job: 201718-SPORT-KLUB-HB-Skanderborg Håndbold
Group: Skanderborg Håndbold – U18 Piger

Website Security Test