Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

U18 pigerne lagde ud med sejr

Tom Kristensen, udgivet d. 8. oktober, 2017

U18-pige 1. division: Fredericia HK90 – Skanderborg Håndbold 21-24 (11-16)

Der var set frem til første kamp i turneringen med spænding, men også med en vis nervøsitet, da Skanderborg holdet er ramt af flere skader, som blandt andet betød, at der ikke var en rigtig stregspiller på holdet til denne kamp.

Efter en lidt sløv start fik Skanderborg gang i scoringerne, og specielt Sara Rexhepi viste hurtige fødder og godt spil fra både stregen og som bagspiller, og Skanderborg kunne gå til pause med en føring på 5 mål.

2. halvleg startede lidt som 1. halvleg, men her kom Skanderborg ikke rigtig op i gear, og i de første 25 minutter byttede holdene blot mål. Herefter kom Fredericia lidt mere ind i kampen og var på et tidspunkt kun bagud med et enkelt mål. Heldigvis fik pigerne fra Skanderborg steppet op igen og kunne gå fra kampen med en tre måls sejr.

Træner Daniel Rensch sagde efter kampen: ”Jeg er rigtig glad for, at vi klarer os okay uden Maria Schmidt i både forsvar og angreb. Hun blev skadet i ugen op til kampen, men vores bagspillere, som skiftedes til spille streg formåede trods alt at score fem mål fra stregpositionen, hvilket jeg er godt tilfreds med. Der er masser af udviklingspunkter i forsvaret, og så skal vi have hævet vores afleveringsniveau. I målet står Anna Kristensen en fremragende kamp, hvor hun i første halvleg står med en redningsprocent på 60. Også Sara Rexhepi og Emilie Jäger tager ansvar i kampen.”

Næste kamp spilles i Skanderborg på torsdag d. 12. oktober kl. 20.00 hvor DUH, Esbjerg kommer på besøg.

Skanderborgs mål blev scoret af:
Sara Rexhepi 10, Emilie Jæger 6, Josefine Thorsted 4, Sofie Schelde 2 og Ida Gerdes 2

Website Security Test