Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

U16 pigerne lagde ud med hjemmesejr

Tom Kristensen, udgivet d. 6. oktober, 2017

U16 Piger, 1. Division: Skanderborg Håndbold – HEI/VRI 28-22 (13-11)

Hjemmesejr i præmieren

Spillere og trænere havde med spænding set frem til den første turneringskamp i 1. division. Efter de mange træningstimer henover sommeren skulle man endelig spille turneringskamp – og måle sig mod et hold fra en klub, der normalt klarer sig godt.
Hjemmeholdet virkede tændt og satte sig på kampen fra start. Julie Molbech blev den første målscorer for U16 pigerne i 1. division i efterårssæsonen 2017 – og Alberte Ebler trak den første 2 minutters udvisning allerede efter 2 minutter. I forsvaret blev der lukket godt af hvilket medførte af HEI/VRI havde meget svært ved at komme til åbne afslutninger – og når det skete, havde Klaudija Rako i målet flere rigtig gode redninger på vigtige tidspunker hvor kampen var helt tæt. Generelt var første halvleg lidt en rodet affære – formentligt på grund af premierespænding og lidt for høj tænding hos begge hold. En halvleg der nok også vil blive husket for at strømmen gik ud på lystavlen og i dommerbordet efter 5 minutters spil. Strømnedbruddet sendte de 2 officials på hårdt arbejde med at holde styr på de mange 2 minutters udvisninger, der blev uddelt med rund hånd – i øvrigt til begge hold. Halvlegsresultat blev 13-11 til Skanderborg.
I pausen fik trænerteamet justeret på tændingsniveauet og aftalerne. De grønne klar fra start af anden halvleg – og med flere hurtige Skanderborg scoringer i løbet af de første minutter efter pausen blev kampen reelt afgjort. HEI/VRI forsøgte sig med at ligge sig højt på Christina Pedersen, hvilket resulterede i mere plads til nogle af de andre spillere. Kampen bød på flere lækre detaljer fra netop Christina – og flere meget fine kombinationer og frispilninger til stregen – samt et solidt forsvarspil af Skanderborg holdet. I slutfasen af kampen, var Sofie Berthelsen involveret i et voldsomt sammenstød og måtte i gulvet til tælling – heldigvis kom hun hurtigt på benene igen – og sluttede kampen af med at score til slutresultatet 28-22.
Samlet set blev kampen en fin start på turneringen – hvor man hele tiden havde fornemmelsen af at Skanderborg var i kontrol med kampen – og at holdet måske endda havde mulighed for at gå et gear op, hvis det skulle have været nødvendigt. Men kampen viste også er der forsat er mange ting, der kan gøres bedre endnu.

Målscorere: Christina Pedersen 8, Julie Molbech 6, Rina Rexepi 4, Maria Pedersen 4, Alberte Ebler 2, Nikoline Brandi 1, Sofie Berthelsen 1, Carla Bendesgaard 1, Emilie Bech 1.

Website Security Test