Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

Topkamp i 1. division

Webredaktør, udgivet d. 26. oktober, 2017

Optakt Sønderjyske – Skanderborg Håndbold, fredag 27/10 kl. 20.00 i Arena Aabenraa.

Så er det tid til topkamp – og hvilken en af slagsen! Scenen er sat på måske rækkens vanskeligste udebaner, hvor vi forventer god stemning på lægterne og at flere denne aften har sprunget ”Vild med Dans” over og kørt familien til håndbold. Begge mandskaber har i de seneste kampe stort set haft identiske modstanderne og vi er kommet resultatmæssigt meget jævnbyrdigt ud af kampene.

Sønderjyske har op til denne sæson forstærket sig markant fra både ind- og udland og jeg vil vurdere de har et af rækkens stærkeste og bredeste hold. Sønderjyske mandskabet er gode til mange facetter i spillet, men i specielt i kontrafasen er de uhyggelige. Fra spids løber stregspiller Helena Løjborg og hun flankeres af lynhurtige fløje på begge sider – stort set lige efter følger det tunge kavaleri i et par dygtigt skydende bagspillere. Det er alfa omega vi får investeret mange kræfter i at få bremset denne fase og gør alt for Sønderjyske ikke får for mange ”lette” mål her. I det etableret angrebsspil skal vi holde nøje øje med deres godt skydende backs i Leonora Demaj og Caroline Rasmussen, hvorimod vi i den anden ende skal arbejde disciplineret med at få genereret gode chancer, og samtidig få passeret det unge hollandske målvogtertalent i Claudia Rompen.

Vi glæder os til kampen og er godt forberedt på udfordringen på en svær udebane – Jeg glæder mig specielt til at se hvor mange ekstra procent der kan drives ud af pigerne, som før har vist ekstraordinære præstationer i kampe, hvor udfordringen er stor. Vi byder Sønderjyske op til et topbrag af en dans, velvidende at Sønderjyske også er nødt til at investere meget for at få kampen over på deres præmisser.

Vi ønsker dommere, Sønderjyske mandskabet og tilskuere en rigtigt god kamp!

v/træner Kristian Danielsen

Website Security Test