Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen 888 Herreligaen
«« »»

Op af sofaen Skanderborg…..

Webredaktør, udgivet d. 31. oktober, 2017

Onsdag kl. 18.30 står der årets største lokalopgør på menuen i Orangeriet. Lokalrivalerne fra Århus Håndbold kommer på besøg og det plejer at være ensbetydende med garanti for drama.
Det er 2 hold med vidt forskellige indgange til lokalopgøret. Århus Håndbold ligger på en aktuel delt 3. plads og skal have point for at holde fast i den flotte placering. Skanderborg kæmper derimod med at finde formen efter en meget svær start på sæsonen og skal have point for at få kontakt til holdene på 10-12 pladsen.
Vi er inde i en periode med lutter tophold som modstandere og disse kampe skal bruges til at finde tilbage til noget bedre angrebsspil end vi har lykkedes med i starten af sæsonen. Spillerne træner som vanvittige for at finde de rette takter og i den seneste kamp i Holstebro ydede spillerne en meget flot indsats men tabte alligevel med mindst mulig margin 23-22. Spillere og trænere følte sig ovenikøbet snydt godt og grundigt af kampens dommere men kampen var under alle omstændigheder et stort skridt i den rigtige retning for vores drenge. 22 mål i Holstebro var ikke den endelige løsning på vores angrebsproblemer men set over hele kampen var der mange opløftende momenter i spillet og der blev kæmpet til sidste blodsdråbe indenfor de 20×40 meter, på trods af vi måtte kæmpe med megen modgang.
Opgaven er klar, Århus skal overmatches på indstilling og fight og vi er på hjemmebane. Og netop hjemmebanen bliver et tema for om Skanderborg Håndbold fortsat skal spille i landets bedste række. Vi er tvunget til at få større opbakning til The Green Gunmen end de skuffende 500 tilskuere der mødte op sidst vi spillede i 888Ligaen i Orangeriet. Hele holdet kæmper som besatte på at få optimeret spillet på banen men vi kommer ingen steder uden en stærk opbakning på lægterne. 
I 50 år har vi manglet nogle ordentlige forhold på vores hjemmebane og nu har vi dem endeligt, så kom op af sofaerne og i hallen og støt vores lokale 888Liga hold.
Kampstart kl. 18.30 – og du kan i sektion A købe wienerschnitzel & håndboldbillet til uhørt lokalopgørpris, så er aftensmaden også sikret.(salget af disse stopper idag tirsdag kl. 20.00)

Sammenhold du – sang Nanna i 1982 – det er lige præcis nu hun refererede til, Skanderborg……

 

Website Security Test