Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Referat Skanderborg – Skjern

Webredaktør, udgivet d. 20. september, 2017

Skanderborg Håndbold – Skjern Håndbold 19-26 (10-14)

Skjern Håndbold mødte op med hele stjerneparaden i deres første optræden i Orangeriet. Sidst de var her var de den en halvdel af begravelsesfesten for Cigaræsken for præcist 11 måneder siden. Dengang var det en hel lige kamp hvor Vestjyderne ikke var uheldige med at hjemtage begge point. I dag kunne det i forhold til sidste sæson forstærkede Skjernhold køre hjem med en sejr der var anderledes sikker, og det blev en meget anderledes kamp end det sidste møde.

Det blev en kamp hvor Skanderborg kunne se sig selv i spejlet rent defensivt, men offensivt blev det de spildte muligheders kamp. Kristoffer Laursen kunne ikke holde sit høje niveau fra de seneste par kampe og blev udskiftet efter 20 minutter med Bertram Obling. Unge Obling gjorde sit til at holde Skjern scoringerne nede og 26 mål imod kan der sådan set ikke indvendes noget imod, det kommer langt hovedparten af de 13 12 øvrige 888Liga hold også til at indkassere. Problemet var at vi kun lykkedes med at score 19 mål bag den nye mirakelmager Tibor Ivanisevic. Han stod en fin kamp men var ikke den direkte årsag til vores lave score, det var vi selv. Alt for mange tekniske fejl og hele 3 afslutninger uden målmand i forbindelse med 7 mod 6 spillet, blev kastet forbi mål.

Skanderborg var bagud 10-14 ved pausen, efter at vi var tæt på at få skabt kontakt ved 10-12 med få minutter tilbage af halvlegen. Efter pausen kom Skanderborg rigtigt stærk ud og efter 37 minutter var vi kun bagud 14-16 og havde momentum. 3 stk 100% chancer blev misbrugt på det skammeligste og lige efter fik kampens topscorer Andres Eggert en heldig returbold sat ind bag Bertram Obling til 14-17. Det blev det afgørende øjeblik for kampen for herefter gik alting i sort offensivt og de efterfølgende 12 minutter lykkedes det ikke Skanderborg at score. Skjern afgjorde kampen ved at score 5 mål i træk og dermed foran 21-14med 12 minutter tilbage på klokken. Vi fik reduceret til minus 4 mål med 6 minutter igen men her lukkede Skjern så kampen definitivt. Slutresultat 19-26 kan der ikke indvendes noget imod, men vi kan godt have lov til at ærgrer os over at vi ikke kendte vores besøgelsestid da vi havde styr på Skjerns offensiv i starten af 2.halvleg, da kunne vi have grundlagt en kamp der kunne have blevet tæt til slut.

De 807 tilskuere måtte stadig kigge langt efter Kasper Irming på banen, men han høstede alligevel dagens største bifald da han blev spottet af Skanderborgs travle livekamera bag målet i 2. halvleg. Kasper var i hallen til kamp for første gang og der er begrundet men forsigtigt håb om at han snart er at finde på håndboldbanen igen. Han ville være en gave for Skanderborgs offensiv i disse dage, hvor Morten Balling tydeligvis stadig er hæmmet af det bøjede ribben han pådrog sig i selv samme træningskamp mod Nordsjælland.

Videre til næste kamp, lige på og hårdt, Ribe/Esbjerg på udebane på næste onsdag. Sådan er livet i 888Ligaen.

Målscorer Skanderborg Håndbold:

Thomas Christensen 4, Martin Mauer Larsen 3, Andreas Væver 2, Morten Kirk Olesen 2, Nikolaj A. Nielsen 2, Rasmus Kaagaard 2, Jonas Eichwald 1, Frederik Ladefoged 1, Bertram Obling 1, Morten Balling 1.

Målscorer Skjern Håndbold:

Anders Egert 7, Jesper Konradsson 4, Bjarte Myrhol 4, Christoffer Cichosz 2, Bjarke Christensen 2, Cornelius Kragh 2, Marjus Olsson 1, Jonathan Stenbäcken 1, Mathias Gliese 1, Rene Rasmussen 1, Kasper Søndergaard 1.

Tilskuere: 807

Website Security Test