Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Storsejr over Århus i sidste test

Webredaktør, udgivet d. 20. august, 2017

Skanderborg Håndbold – Århus Håndbold 31-21 (18-11)

Sidste testkamp inden sæsonpremieren på lørdag mod GOG i pokalen stod i Skjern mod vores lokalrivaler fra Århus Håndbold. Det var kampen om 3-4 pladsen i Spar Nord Bank Cup 2017 og der var intern revanche til gode for Skanderborg efter en miserabel indsats de sidste 30 minutter mod Skjern i gårsdagens kamp. 

Trænerteamet havde tydeligvis fået fortalt lidt om at niveauet og ikke mindst indsatsen skulle hæves med rigtigt mange procent til dagens opgør, for det var et hold der var forvandlet i forhold til de sidste 30 minutter lørdag. Spillerne var parat fra start og defensiven var på samme høje niveau som de første 30 minutter mod Skjern. Det gav mange kontra muligheder der blev flot udnyttet og de appelsinfarvede Århus spillere blev nærmest løbet over ende fra første fløjt. 3-0 stod der inden første Århus scoring og midtvejs havde The Green Gunmen, anført af en sprudlende Morten Balling, bragt sig i front med hele 10-2. Erik Veje råbte højt i første halvlegs timeout men lige lidt hjalp det, for Skanderborg kunne gå til pausen med en sikker 18-11 føring.

Den slags føringer kunne vi i sidste sæson sætte over styr på ganske få minutter, men sådan spiller klaveret ikke i 2017/2018 sæsonen. Vi stod fortsat godt defensivt anført af en veloplagt Nicolaj A. Nielsen, der spillede sin hidtil bedste kamp i den for ham nye grønne trøje. Første 10 målsføring kom ved 26-16 og vi var helt oppe på plus 12 inden Århus fik pyntet lidt på resultatet, der endte med en sikker 10 måls sejr på 31-21.

En 10 måls sejr over Århus, uden topscorer Kasper Irming, må siges at være et godt udgangspunkt inden den kommende uges træninger og forberedelse hen mod mødet med GOG og Nicolej Krickau på lørdag kl. 16.00 i Orangeriet.

Målscorer Skanderborg Håndbold:

Morten Balling 9, Kristian Bonefeld 4, Morten Kirk Olesen 4, Andreas Væver 3, Martin Mauer Larsen 3, Jonas Eichwald 3, Nicolaj A. Nielsen 2, Mathias Smed 1, Frederik Ladefoged 1, Rasmus Kaagaard 1.

Website Security Test