Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Irming ude på ubestemt tid

Webredaktør, udgivet d. 28. august, 2017

Torsdag den 17/8 mødte Skanderborg ligaoprykkerne fra Nordsjælland Håndbold i en træningskamp i Dianalund..

Det blev en dyrt købt træningskamp da Kasper Irming kort før sidste slutfløjt fik en alt for voldsom tackling og landede direkte ned på siden af hovedet. Han blev kørt direkte på sygehuset for observation for hjernerystelse og efterfølgende blev han transporteret hjem til bopælen i Kolding, til hvile og pleje ved familien.

De sidste 11 dage har primært stået på ro og hvile og Skanderborg Håndbold fys Kathja Rasmusen kører dagligt til Kolding for at behandle Kasper på hjemmeadressen.

Status er at det heldigvis går fremad, efter nogle dage i sidste uge hvor det stod lidt i stampe. Det er umuligt at sige hvornår vi har Kasper tilbage på træningsbanen endnu, det kan være alt fra få dage til en meget lang pause, som vi desværre har oplevet ved flere lejligheder med andre spillere med hjernerystelser.

Vi ønsker Kasper en hurtig recover og håber snart han er tilbage i truppen hvor han hører hjemme.

Du kan se episoden fra kampen her, men gøre opmærksom på at det er stærke billeder.

Website Security Test