Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Referat Skanderborg – GOG

Webredaktør, udgivet d. 26. august, 2017

Skanderborg Håndbold – GOG 20-32 (7-15)

1/8 dels finale Santander Cup

Sæsonåbningen stod i Santander Cup 1/8 finalen mod GOG og vores tidligere træner Nicolej Krickau. Lad os bare slå fast med det samme at det blev en håndboldlektion vi modtog fra det unge storhold i svøb. Skanderborg kom på intet tidspunkt til fadet i en kamp som GOG satte sig på fra første sekund.

8 minutter gik der inden Jonas Eichwald nettede den første Skanderborg scoring ind til 1-5 og den føring satte GOG aldrig over styr igen. Gæsterne havde naturligt nok et indgående kendskab til Skanderborg via Nicolej Krickau og den taktiske fordel lignede det bestemt blev til fynboernes fordel. De gule virkede velforberedte i begge ender af banen men til historien hører også at GOG havde alt heldet specielt de første 15 minutter af kampen hvor denne i realiteten blev afgjort. Gang på gang blev GOG skud i paraderne afrettet præcist så Kristoffer Laursen blev snydt på målstregen og i den anden ende ramte de grønne et utal af både stolper og også en storspillende Ole Erevik, som fik et meget flot comeback til dansk håndbold.

Efter pausen lignede det et Skanderborg hold med fornyet energi der kom fra de alt for små omklædningsrum under byrådssalen. Bertram Obling afløste Kristoffer Laursen i målet og han startede med flere gode redninger og Morten Balling fulgte op i den anden ende med flere gode energi mål. Efter 6 minutter kom en gylden mulighed i næsten et minut 4 mod 6, men netop vort angrebsspil i overtal var en af grundende til det blev til så stort et nederlag på hjemmebane.

Det endte med at de 2 hold blot havde byttet mål efter 50 minutter og modløsheden bredte sig desværre lidt blandt Skanderborg spillerne, der havde håbet på en helt anden kamp. Det udnyttede de sultne gule fra Fyn til at øge føringen i slutningen af kampen, og dermed et stort hjemmebanenederlag som komme til at sidde i de grønne drenge de næste par dage.

Santander Cup er slut for denne omgang for Skanderborg Håndbold men allerede på torsdag stiller vi op til et nyt slag. Denne gang er det slaget på Skansen i Sønderborg, hvor første runde af årets 888Liga spilles for vores vedkommende.

Det er stadig uvist om både Kasper Irming og Mike Haack kommer i spil til torsdagens opgør, for i dag ville de have pyntet på et Skanderborg hold uden den fornødne punch. Jonas Eichwald gjorde det rigtigt fint på højre fløj i alle 60 minutter, mens bagkæden desværre ikke formåede at løfte niveauet til at kompensere for fraværet af sidste sæsons 888Liga topscorer Kasper Irming.  

Målscorer Skanderborg Håndbold:

Morten Balling 5, Jonas Eichwald 5, Thomas Christensen 3, Rasmus Kaagaard 2, Morten Kirk Olesen 2, Kristian Bonefeld 1, Martin Mauer Larsen 1, Frederik Ladefoged 1.

Målscorer GOG:

Frederik Clausen 5, Niclas Kirkeløkke 5, Frederik Bo Andersen 4, Lasse Møller 4, Henrik Jakobsen 3, Emil Jakobsen 2, Gøran Søgaard 2, Magnus Jøndal 2, Torsten Laen 2, Jon Andersen 1, Mark Strandgaard 1, Lasse Kronborg 1.

Website Security Test