Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Nederlag i Gauerslundhallen

Webredaktør, udgivet d. 7. august, 2017

Skanderborg Håndbold – TM Tønder 23-27 (10-16)

De grønblusede Skanderborg Gunmen skulle følge op på den gode første test i Sønderborg i sæsonens andet testkamp på neutral bane i Gauerslundhallen mod liga kollegerne fra TM Tønder.

Og lad os sige det med det samme, det lykkedes på ingen måde. Et tamt og uinspireret Skanderborg hold spillede en frygteligt 1. halvleg helt uden fart og tempo, og med et hav af det man i tennissporten kalder uprovokerede fejl. Vi førte 1-0 på mål af Nikolaj A. Nielsen og det blev den eneste føring til vores hold i den kamp. 6 af de første 20 minutter kom til at foregå i undertal. Alle 3 udvisninger på dårlige beslutninger og ikke på hårdt forsvarsarbejde, for det hårde og kontante forsvarsspil stod der nemlig kun TM Tønder på de første 30 minutter.

Kristian Bonefeld og Frederik Ladefoged var begge tilbage i truppen efter hhv operation og u-verdensmesterskab og generelt blev der prøvet rigtigt mange forskellige konstellationer af igen i dag. Det nye træner trænerteam får prøvet næsten alle tænkelige opstillinger af her i de første kampe, hvilket selvfølgeligt også tæller i det samlede billede.

Cheftræner Rasmussen var på ingen måder tilfreds med indstillingen og præstationen under pause snakken og spillerne kom da heldigvis også ud med en langt bedre attitude fra 2. halvlegs start. Startskuddet rent stillingsmæssigt kom dog først efter 35 minutter hvor Morten Balling øgede vores udvisningsføring til 4-0 og det undertal blev paradoksalt nok startskuddet til den første gode grønne periode i kampen og vi fik skåret nogle skiver af den store Tønder føring. Midtvejs i 2. halvleg var der reduceret til 18-20 men tættere på kom Skanderborg dog ikke. Kampen endte med en 4 måls sejr til TM Tønder og det kan der intet indvendes imod når man ser på den præstation vi formåede at levere specielt de første 20 minutter. Vidste man ikke bedre kunne det næsten ligne at Skanderborg havde lidt for stor tiltro til egne evner efter den flotte præstation i Sønderborg – men vi ved heldigvis bedre. Sådanne dyder er der ikke råd til i Skanderborg Håndbold…… 

Målscorer Skanderborg Håndbold:

Morten Kirk Olesen 6, Kasper Irming 4, Andreas Væver 4, Frederik Ladefoged 3, Morten Balling 2, Rasmus Kaagaard 1, Martin Mauer Larsen 1, Kristian Bonefeld 1, Nikolaj A. Nielsen 1.

Website Security Test