Nitte lodtrækning i Spar Nord Bank Cup
Liga herrer deltager igen i år i Spar Nord Bank Cup som optakt til den nye sæson.
8 hold deltager i stævnet og i årets turnering deltager følgende hold i herre rækken:
Ribe/Esbjerg, Skive fH, Århus Håndbold, TM Tønder, Skjern Håndbold, Lenvig/Thyborøn, Nordsjælland Håndbold og Skanderborg Håndbold.
Vores hold trak i den grad lodtræknings nitten da vi i første runde skal køre helt til Dianalund på Sjælland for at møde Nordsjælland Håndbold i Holberg Hallen. Denne indledende kamp spilles torsdag 17/8.
Sædvanen tro er formatet at de 4 vindere går videre i A-slutspillet hvor der spilles 2 semifinaler lørdag 19/8.
Disse 2 kampe spilles i hhv. Skjern og Århus.
De 4 tabere mødes ligeledes i 2 “B” semifinaler om lørdagen i Skjern mens alle 4 endelige placeringskampe om søndagen 20/8 afvikles i Skjern.
De 4 åbningskampe spilles som følger:
Nordsjælland Håndbold – Skanderborg Håndbold (Holberg Hallen, Dianalund)
Ribe/Esbjerg – Skive (Haverslevhallen)
Skjern – Lemvig/Thyborøn (Vorbasse Fritidscenter)
Århus Håndbold – TM Tønder (Vestfynshallerne)