Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen Primo Tours Ligaen
«« »»

Thomas Christensen stopper ikke

Webredaktør, udgivet d. 18. juni, 2017

Før sidste sæson fik vi tilgang af højre back Thomas Chritensen, der kom fra Randers HH kort før sæsonstart. 

Thomas Christensen har stået meget i skyggen af Kasper Irming på højre back i sidste sæson, hvor han havde en meget svær plads når spørgsmålet kom til spilletid. De gange Thomas fik chancen fik vi dog vist at evnerne bestemt er til stede og sæsonen igennem gjorde han en rigtig fin figur til både træning, men også når chancen bød sig på banen.

Thomas blev færdig som bygningskonstruktør i foråret og meldte tidligt ud at han havde valgt at prioritere sit nye fuldtidsjob istedet for håndbolden, hvilket vi naturligvis havde forståelse og respekt for.

Den beslutning er heldigvis blevet ændret efter at Thomas Christensen er startet ved sin nye arbejdsgiver Cebra Arkitekterne i Århus. Firmaet udtrykte forståelse for at Thomas kunne opnå en god fleksibilitet såfremt han ønskede at fortsætte som håndboldspiller på højeste niveau, og så fik sportschef Torben Væver en ny snak med den vellidte højre back.

Det har resulteret i at beslutningen om karrierestop er trukket tilbage og Thomas Christensen fortsætter også i næste sæson i truppen i Skanderborg.

 

Website Security Test