Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen Primo Tours Ligaen
«« »»

Landspokal mod Horsens HK

Webredaktør, udgivet d. 17. maj, 2017

Optakt Landspokal Santander Cup 6. runde, Horsens HK – Skanderborg Håndbold, torsdag 18/5 kl. 20.00 i Forum Horsens Hal 2.

Efter en længere kamppause er det nu blevet tid til at komme i ilden igen – og vi glæder os! Meget er sket siden sidst, hvor pigerne både har afholdt en velfortjent ferie, og i de seneste uger har arbejdet på højtryk med forberedelserne frem mod den kommende sæson.

Horsens HK er et mandskab som har store ambitioner for næste sæson i 1. division, hvor de med flere udskiftninger vil bide sig til i toppen af rækken. Det er derfor usikkert hvad Horsens helt præcist stiller op med, men vi forventer det bliver en blanding af gamle og kommende Horsens spillere. Blandt de nye er der flere gamle grønne i mellem og de vil helt sikkert gøre alt for at drille deres gamle holdkammerater.

”Vi er inde i en periode, hvor pigerne har stor fokus og arbejder utroligt hårdt med den fysiske træning og denne pokalkamp kommer derfor som et fint lille afbræk. Pigerne træner godt og der er højt humør i truppen både udenfor banen, samt til træning. Vi har stort fokus på at lære af de erfaringer vi har gjort os i ligaen, og går ind til kampen med primært fokus på os selv. Vi har opsat dette i et par præstationsmål som vi igennem kampen arbejder med, og jeg glæder mig til at se, hvor meget vi allerede på nuværende tidspunkt kan overføre til kamp.”

”Derudover bliver kampen også den sidste for denne gang for Kristina Jørgensen, Monika Kongsgaard, Annika Jacobsen, Sarah Stougaard og Celine Holst, som bekendt fortsætter deres udvikling og udfordringer i ligaen. Nye står allerede klar i kulissen og deres første opgave bliver en kamp, som nok ikke bliver den kønneste nogle af holdene har spillet, men fyldt med en masse nerve og intense dueller. Jeg håber flere grønne fans vil bruges deres torsdag aften i Horsens og klappe de gamle videre og byde de nye velkommen med en stærk grøn opbakning!”

Vi ønsker dommere, Horsens HK og tilskuere en rigtigt god kamp!

(Der er gratis entre til kampen)

Af Cheftræner Kristian Danielsen

Website Security Test