Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen
«« »»

U16 drenge 2 vandt JM

Tom Kristensen, udgivet d. 5. april, 2017

U16 Drenge 2 vinder JM i 2. division

Efter et godt forår hvor vi sluttede som vinder af vores pulje, stod den i weekenden på JM i 2. division.

I indledende pulje skulle vi møde Team Haderslev Vojens Håndbold og Hjallerup IF 2.

I første kamp havde vi en revanche til gode efter et knebent nederlag til selvsamme hold i julen. Der var lagt stor vægt på forsvaret, hvilket var tydeligt at se i 1. halvleg, hvor vi kan gå til pause foran 8-3. I 2. halvleg får vi gang i vores angrebsspil, samtidig med at vi holder stand i forsvaret. Vi vinder derfor kampen sikkert 22-7.

Den anden kamp var mod Hjallerup IF 2, et hold der ligesom os havde slået Team Haderslev Vojens. Dermed stod vi i en puljefinale, der skulle vindes for at beholde chancen for at vinde JM. I deres første kamp kom Hjallerup IF med et stort pres fra første sekund, så vi vidste, at det handlede om at være klar fra start, og få lukket ned i forsvaret. Vi formår at holde stand, og efter få minutter er vi foran 5-2. Resten af kampen udbygger vi stille og roligt føringen, og kan gå fra banen med en god sejr på 27-14.

Efter kampen mod Hjallerup IF havde vi ca. 40 minutters pause, inden vi skulle stå klar til finalekampen mod TTH Holstebro. Hvor vi i de to første kampe mødte to fysisk stærke hold, stod vi nu overfor et hold med god bevægelighed og dygtige fløjspillere. Efter en kort opvarmning, hvor vi lige skulle have kroppen i gang, stod vi klar. Vi fik rettet godt ind på den nye type spillere, som vi stod overfor, og kunne fortsætte vores flotte spil fra de to første kampe. Vi går til pause foran med seks mål, men da vi vidste, at det er et hold der ikke giver op, skulle vi stadig være klar og på toppen i 2. halvleg. Det formår vi, og i løbet af 2. halvleg kommer vi foran med 10 mål, inden vi begynder at slappe lidt af. Kampen slutter med en sejr på 23-18 og det jyske mesterskab var i hus.

Niclas Misfelt

Website Security Test