Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

U16D vandt i SINE

Tom Kristensen, udgivet d. 6. marts, 2017

U16 Drenge Liga: SINE Håndbold – Skanderborg Håndbold 27-29 (18-13)

 
Utroligt comeback af U16 drengene

Allerede efter 4.30 min. spillet af 1. halvleg valgte Skanderborg at smide timeout kortet. Årsagen var, at Skanderborg var på hælene og i bogstaveliges forstand blev blæst bagover af SINEs tempo. Trænerne efterlod ikke hallen i tvivl om hvad de forventede af deres spillere, hvilket fik Skanderborg til at kridte skoene. Alligevel var 1. halvlag præget af, at Skanderborg måtte slide for sine mål, mens SINE syntes at score efter behag. Konceptet var enkelt, men effektivt: Højt tempo, hurtige fødder, højt pres og stærk 2. bølge. Skanderborg forsøgte at hægte sig på, men flot målmandsspil i SINES mål var med til at øge afstanden mellem de to hold yderligere, så hjemmeholdet kunne gå til pause med en komfortabel føring på 5 mål.

SINE fortsatte i 2. halvleg med krydsspil, der pressede de grønne i bund. Spørgsmålet var, om Skanderborg havde viljen til at komme tilbage i kampen? De lod længe tilskuerne være i tvivl, men langsomt blev SINES forspring reduceret, ikke mindst fordi hjemmeholdet begyndte at sjuske med indspil til egen streg, hvilket Skanderborg prompte straffede i den anden ende. Alligevel skulle vi helt frem til det 18. minut, før Oliver Juhl udlignede til 24-24, hvorefter kampen igen var helt åben. De sidste 10 min. var nervepirrende og holdene fulgtes ad til 25-25 og 26-26, før målmand Jonas Bang med en scoring fra eget felt udnyttede, at SINE spillede 7-6. I kampens sidste minut forsøgte SINE at sikre sig i hvert fald det ene point med en timeout ved stillingen 27-28 og 40 sekunder igen, men Magnus Taulbjerg lukkede og slukkede for drømmen med en contra scoring til slutcifrene 27-29.

Set fra Sønderjylland kunne det måske ligne tyveri, at Skanderborg hentede 2 point hjem denne søndag aften. Men med de grønne briller viste Skanderborg viljen til sejr.

Målscorer Skanderborg:
Christian Lundbye 7, Oliver Juhl 6, Lukas Eichwald 5, Frederik Skov 3, Christian Jacobsen 3, Magnus Taulbjerg 2, Thomas Munk 1, Jakob Villemoes 1, Jonas Bang 1

Website Security Test