Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

U16 pigerne tæt på DM

Tom Kristensen, udgivet d. 6. marts, 2017

U16-pige liga: Skanderborg Håndbold – HEI/VRI 27-17 (11-8)

Flot indsats af U16 pigerne

Kampene mellem Skanderborg Håndbold og HEI/VRI har altid været gysere, hvor udfaldet kan gå begge veje. Denne søndags kamp var dog en af de gode undtagelse, hvor Skanderborg tog teten fra starten af.

Det var et særdeles velspillende forsvar med Maria Schmidt og Sofie Schelde i spidsen, og en mere end veloplagt Anna Kristensen i målet, der stod med en samlet redningsprocent på 58% og de tog sammen pusten fra HEI/VRI’s angrebsspil, som stort set kun består af to spillere.

Det gode forsvar og målmandsspil gav yderligere grundlag for hurtigt spil op ad banen, som blev udnyttet på bedste vis.

Træner Ronni Boy sagde efter kampen: ”Vores forsvar og hurtige spil pumper totalt HEI/VRI for luft, så de mister koncentrationen. Samtidig spiller vi i angrebet rigtig godt, og vores to fløje Maiken Hedegaard og Josefine Thorsted har rigtig gode afslutninger. Jeg tør godt sige, at vi nu står med det ene ben til DM, og kun sort uheld kan forhindre os i det.”

På søndag den 12. marts gælder det Elite Håndbold Aalborg Ungdom i Nr. Sundby Idrætscenter kl. 14.00. To point i Aalborg vil sikre pigerne fra Skanderborg en plads til DM.

Skanderborgs mål blev scoret af:

Maiken Hedegaard 6, Josefine Thorsted 5, Sara Rexhepi 5, Maria Holm 3, Emilie Jager 3, Maria Skov Schmidt 2, Sofie Schelde-Rasmussen 2 og Rina Rexhepi 1

 

 

Website Security Test