Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

U16P klar til semifinalen

Tom Kristensen, udgivet d. 22. februar, 2017

U16-pige Elite Cup: Skjern Håndbold – Skanderborg Håndbold 19-27 (11-13)

U16-pigerne klar til semifinalen i Elite Cuppen

En hverdagskamp i Skjern er ikke Skanderborg-pigernes livret, og dagens pokalkamp lignede til forveksling en turneringskamp tidligere på sæsonen.

I første halvleg drillede Skjern med deres 4-2 forsvar, som de dækker udmærket, og Skanderborg er uden fart og afslutter alt for direkte og ukoncentreret, så der fløjtes til pause med stillingen 13-11 til Skanderborg.

Efter en ”kammeratlig” snak i pause er det et andet og meget mere koncentreret Skanderborg-mandskab, der går på banen. Skjerns 4-2 forsvar bliver løst meget bedre, og Skanderborg trækker stille og roligt fra, så der ikke på noget tidspunkt er tvivl om kampens udfald.

Træner Ronni Boy udtaler: ”En pligtsejr i en uskøn og rodet kamp, hvor spændingsniveauet ikke rigtig blev ramt. Men som kampen skred frem, fik Schelde sat struktur på spillet. Stor ros skal dog lyde til Skjern, som kæmpede hele kampen og ikke gav sig frivilligt.”

Nu venter så DUH Esbjerg i semifinalen, som spilles i Esbjerg den 2. marts kl. 19.40.

Skanderborgs mål blev scoret af:

Maiken Hedegaard 6, Emilie Jäger 5, Rina Rexhepi 4, Sofie Schelde 3, Emilie Bech 3, Maria Holm 2, Josefine Thorsted 2, Kathrine Lind 1 og Sara Rexhepi 1

Website Security Test