Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

U16D ude af elitecuppen

Tom Kristensen, udgivet d. 8. februar, 2017

U16D Elite Cup HEI/VRI – Skanderborg 33-20 (14-13)

Skanderborg U16D ude af Elite Cup’en

Skanderborg lagde virkelig godt fra land i tirsdagens opgør i Elite Cup’en med hurtige fødder, godt blik for hinanden samt godt forsvarsarbejde. Først efter 10 min fik 1. divsionholdet HEI/VRI scoret til stillingen 1-6. Yderlig 10 min. senere kunne de dog udligne til 7-7 – og derfra så HEI/VRI sig ikke tilbage. Holdene gik til pause ved stillingen 14-13 til hjemmeholdet.

Det, der de første 10 min. lignede en sikker sejr til Skanderborg, blev vendt til en udradering af det grønne mandskab, som hang med hovederne og ikke kunne finde gejsten. I forsvaret var den gal med både opdækning af indspil til stregspiller samt markeringer af de godt skydende skytter. I angrebet forsvandt holdindsatsen til fordel for individuelle præstationer. Læg dertil, at Skanderborg i lange perioder slet ikke formåede at score i 2. halvleg, så har vi opskriften på en kollektiv nedsmeltning. Skanderborg forlod banen som dagens store taber med cifrene 33-20, mens HEI/VRI velfortjent er videre til semifinalen i Elite Cup’en.

Målscoringer Skanderborg:

Christian Lundbye 7 (1), Jacob Nortvig 4, Magnus Taulbjerg 3, Lukas Eichwald 2, Benjamin Jørgensen 1, Christian Jacobsen 1, Jakob Villemoes 1, Magnus Haubro 1. 

Website Security Test