Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Skanderborg spillede sig ikke ud

Webredaktør, udgivet d. 6. februar, 2017

Referat Primo Tours ligaen Skanderborg Håndbold-SK Aarhus, 24-26 (11-15)

Nederlaget til SK Aarhus på Fælleden søndag eftermiddag var endnu et ærgerligt et af slagsen til Skanderborgs ligadamer. Man sad med følelsen af, at der egentlig ikke skulle så meget til, så havde det set anderledes ud. Trine Knudsen 050817-10

Skanderborg kom fint fra start og førte 3-1 og 5-4 og var med til midt i første halvleg, hvor SK begyndte at trække fra.

Seks udvisninger i alt til Skanderborg mod blot én til SK, en stilling på 23-24 seks minutter før tid, en del afbrændere over mål og på stolpen af Skanderborgs unge spillere – alt sammen var det noget, der betød, at Skanderborg aldrig rigtig fik tag om kampen. Og ikke kom op på det niveau, som de har vist i de seneste kampe mod både Esbjerg, Odense og TTH.

Jeg føler, at vi ikke spiller os ud i dag, desværre, siger en ærgerlig assistenttræner, Kristian Danielsen.

Vi møder et SK Aarhus, der på dagen stiller med alle mand. Der er de gode og har jo stærke spillere som Mette Tranborg, Anna Sophie Okkels, Anne-Sofie Hjort, og også Camilla Fangel gjorde ondt på os med sin store fysik. De har lettere ved at lave mål, end vi har, og vi har også svært ved at bruge vores stregspiller pga. SK’s større fysik, forklarer han.celine-holst-270916-02

Skanderborg måtte undvære Celine Holst, der brækkede en finger forleden til træning og derfor ikke kunne spille ret længe. U18-spiller Caroline Svarre var taget med i truppen af samme grund.

Det er ærgerligt, at vi er bagud med fire ved pausen, for vi spiller faktisk en tæt kamp, men bliver i de afgørende momenter ramt af nogle udvisninger, hvor vi må sige, at det betyder noget, at vi får seks af slagsen, mens SK kun får én, det bryder vores spillerytme, konstaterer han diplomatisk.

Han suppleres af en ærgerlig cheftræner Mikkel Voigt Frederiksen:

Dommerne dømmer en dårlig kamp i dag, og det påvirker spillere og trænere på begge hold meget, desværre. Det var meget svært at få lov at dække op i dag, men vi må op på hesten igen og se på os selv og den proces vi er inde i.

De mange udvisninger betød blandet andet, at SK’s Mette Tranborg fik nærmest frit spil, indtil Skanderborg valgte at mandsopdække hende i perioder i slutningen af kampen. Det hjalp, men var dog ikke nok. Tættere på end 23-24 kom Skanderborg ikke.Kristina Jørgensen 050817-09

Vi er lidt skuffede. Jeg synes ikke, vi spiller os ud. Det er naturligvis også SK’s fortjeneste, men vi spiller også i små perioder rigtig fint. Så det er da ærgerligt, at vi bliver de små i sådan en bundgyser, siger Kristin Danielsen.

Holdet skal i kamp igen allerede onsdag 8. februar, hvor turen går til Nykøbing Falster. Næste hjemmekamp spilles lørdag 18. februar, når Skanderborg tager imod København Håndbold med kampstart kl. 13.30.

Målscorere  Skanderborg: Trine Knudsen 6, Kristina Jørgensen 5, Laura Damgaard 4, Sidsel Mejlvang 3, Celine Elkjær Holst 1, Sarah Stougaard 1, Amalie Angel 1, Caroline Svarre 1, Annika Jakobsen 1, Othilia Christensen 1

Website Security Test