Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Nederlag i tæt kamp

Tom Kristensen, udgivet d. 10. februar, 2017

U18 Drenge Liga:  Skanderborg Håndbold – Århus Håndbold (14-16) 27-29.

U18 drengene fra Skanderborg kan være med på højeste niveau.

Skanderborgs U18 drenge tog søndag aften imod et stærkt fysisk mandskab fra Århus Håndbold og det blev da også Århus mandskabet, der kom bedst fra start med deres stærke fysik og gode krydsspil som gjorde det svært for drengene i grønt at stå imod. Efter de første 20 minutter var Skanderborgs ellers hårdt-kæmpende drenge nede med 9-13 men træner teamet fra Skanderborg Rasmus Risvig og Rene Smed ville det anderledes og beordrede drengene frem i et offensivt forsvar, hvilket resulterede i, at Skanderborgs drenge kunne gå til pause bagud med 2 mål og masser af tro på tingene.

Anden halvleg blev en sand gyser, hvor Skanderborgs drenge formåede at holde trit med Århusianerne og kom op og fik udlignet med ca. 10 min tilbage af kampen.

I de sidste 5 min får Skanderborg en stor mulighed for at sætte sig på kampen, da Århus mandskabet bliver reduceret til 4 mand. Desværre udnytter drengene fra Skanderborg ikke muligheden og ender med at tabe kampen 27-29.

En tæt og spændende ligapulje, hvor kampen om de to DM pladser bestemt er et opnåeligt mål for det talentfulde Skanderborg mandskab.

Målscorere for Skanderborg: Mathias Ruff 4, Jakob Jessen 4, Frederik Damgaard 3, Lasse Aebeloe 3, Jesper Redlefsen 3, Tobias Faurskov 3, Niclas Christiansen 2, Andreas Søgaard 2, Frederik Iversen 1, Mads Svangren 1, Rasmus Meyer 1.

Stillinger undervejs: 4-7, 9-13, 14-16, 19-20, 23-24, 27-29

Website Security Test