Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Morten Balling til Skanderborg

Webredaktør, udgivet d. 13. februar, 2017

Det er med en stor portion stolthed at vi i dag kan præsentere en stor profil som ny mand i Skanderborg trøjen til den kommende sæson.

29 årige Morten Balling skifter Skjern Håndbold ud med Orangeriet i Skanderborg på en 3 årig aftale.

Sportschef Torben Væver:

Det er ikke mindre end et scoop at vi nu får tilført Danmarks bedste allround spiller til den kommende sæson. Det er en drømme spiller for os at få tilført, for Morten kan spille og dække rigtig mange pladser for os i de kommende sæsoner. Han kan det spil som vi gerne vil spille i Skanderborg og så er han en personlighed som jeg er sikker på vil falde godt ind i miljøet her i klubben.

Vi arbejder hårdt på at få hævet overliggeren i Skanderborg i de kommende sæsoner, hvor klubberne omkring os opruster voldsomt. Her i klubben bliver vi nød til at gør det i det tempo som vi kan tiltrække nye sponsorer, og det er da også i samarbejde med en af klubbens gode sponsorer at vi har kunnet få en aftale i stand med Morten Balling. Vi har strikket en god kombination af håndbold og erhvervsarbejde sammen, og det var det der skulle til for at få aftalen i stand. Han er en klar forstærkning af vores hold og jeg er sikker på at Morten er klar til at blomstre i Skanderborg, hvor han vil få en helt anden rolle end den han har haft i Skjern Håndbold.

Fødselsdato: 12.08.1987 – 29 år

Højde/vægt: 189 cm – 88 kg

Position på banen: Venstre fløj, bagspiller

Tidligere klubber: Mors-Thy, Skjern.

A/U/Y-landskampe: 1 / 10 / 8

 

Website Security Test