Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

København Håndbold til Orangeriet

Webredaktør, udgivet d. 17. februar, 2017

Optakt Skanderborg Håndbold – København Håndbold, lørdag 18/2 kl. 13:30

Efter ti dages velfortjent kamppause er Skanderborg Håndbolds damer endnu engang klar til kamp i Primo Tours Ligaen. Denne gang hilser vi København Håndbold velkommen i Orangeriet.

Dagens modstander har i indeværende sæson spillet rigtig godt og ligner mere og mere et sikkert slutspilshold. På holdkortet har København et hav af ind- og udenlandske landsholdsspillere med især en brandvarm Anne Cecilie de la Cour på højre back.

I sidste runde mødte vi en anden bejler til slutspillet, Nykøbing Falster Håndbold, og leverede desværre ikke på ret højt niveau. Siden da har vi arbejdet på at få forsvaret i omdrejninger, så vi kan levere en god indsats mod København Håndbold og stoppe deres skytter.

Angrebsmæssigt har vi en oplevelse af, at vi – i de perioder vi rammer niveauet kollektivt – kan spille os til chancerne, men det er ikke nok, hvis vi vil følge med København, vi skal lave mål.

Igennem størstedelen af vores kampe i ligaen har vi afsluttet for dårligt og lige præcis dette punkt bliver afgørende, hvis vi skal matche et Københavns hold i fremgang.

Vi glæder os til at levere en god kamp og møde de fysisk største modspillere med et mere levende og bevægeligt forsvar.

Kom endelig i hallen i morgen og hjælp både drengene og pigerne til sejr i hhv. 888Ligaen og Primo Tours Ligaen denne eftermiddag.

God kamp til alle!

Billetter  købes her på siden:

Website Security Test