Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Gunmen videre i pokalturneringen

Webredaktør, udgivet d. 21. februar, 2017

Mejrup Hvam – Skanderborg Håndbold 25-28 (13-14)

Santander Cup 5. runde

Skanderborg Håndbold er videre til 6. runde i årets Santander Cup efter sejr for andet år i træk over Mejrup Hvam, der ligger i toppen af 2. division nord.

De senere år har erfaringerne ikke været så gode mod netop 2. divisionshold, for de fleste af spillerne husker stadig 2015 hvor Jacob ”Skjold Hansen” Troelsen bombede os ud af pokalturneringen for Ikast, så Skanderborg er advaret i mange år fremadrettet om ikke at tage for let på opgaven mod lavere rangerende hold.

Det virkede nu ikke helt som om at ”Ikast Gaten” var det helt store tema fra kampens start. Der gik kun 3 minutter før hjemmeholdet havde bragt sig foran 3-0, men panikken bredte sig ikke og efter 10 minutter var alt igen lige ved 5-5. Hjemmeholdet anført af en storspillende Jakob Thoustrup, der blev kampens store spiller og han gav talrige beviser på hvor god en håndboldspiller han har været. Den tidligere TTH og Århus spiller scorede stort set efter behag og derudover havde han hånd på utallige assists.

Midtvejs i 1. halvleg fik vi skabt et lille hul på 3-4 mål men en efterfølgende ændring til 7:6 fra bænken gav bagslag og pauseføringen blev kun på et enkelt mål til de grønne favoritter fra 8660.

Billedet var lidt det samme efter pausen. Et Skanderborg hold på 75% kunne ikke vriste sig fri af de godt kæmpende vestjyder og en dobbelt udvisning midtvejs i 2. halvleg gav hjemmeholdet ny luft og udligning til 18-18.

Herfra var der dog ikke længere tvivl om resultatet. Tempoet blev sat op og på få minutter førte Skanderborg med 4 mål. Det medførte at tempoet igen blev sat ned, men hjemmeholdet havde brugt kræfterne og kom ikke tættere på i afslutningen.

6 runde venter på The Green Gunmen……

Målscorer Skanderborg Håndbold:

Kasper Irming 5, Morten Kirk Olesen 4, Jacob Aaquist 4, Besard Hakaj 4, Jonas Eichwald 3, Mike Haack 3, Mathias Smed 2, Frederik Ladefoged 1, Kristian ”Svanesøen” Bonefeld 1, Rasmus Kaagaad 1.

Website Security Test