Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Balling: Fed udfordring

Webredaktør, udgivet d. 16. februar, 2017

29 årige Morten Balling skifter fra Skjern Håndbold til Skanderborg på en 3 årig aftale, gældende fra den kommende sæson.

Jeg glæder mig rigtigt meget til at blive en del af det nye Skanderborg Håndbold til sommer. Efter 4 år i Skjern kunne jeg mærke at der skulle ske noget nyt i min karriere, og da klubben præsenterede Anders Eggert til den kommende sæson, meldt jeg hurtigt ud til klubben at jeg søgte nye udfordringer efter denne sæson. Jeg trænger til at prøve noget nyt og jeg har også lyst til at komme tilbage til et sted hvor jeg også er tiltænkt en rolle som bagspiller.

De udfordringer der venter i Skanderborg passer mig rigtigt godt. En i forvejen god klub med et fantastisk miljø, med en ny hal, en ny træner og i det hele taget en helt ny situation hvor klubben nu har chancen for at vokse. Det bliver en fed udfordring at forsøge at få Skanderborg til at tage det næste skridt, og den udfordring kan jeg mærke passer godt til mig i den situation jeg står i med min karriere lige nu. Jeg kan mærke at jeg brænder for at komme i gang med nye udfordringer og en ny rolle og glæder mig meget over at fremtiden nu er faldet på plads for mig og min familie.

Jeg kender i forvejen klubben ganske godt da min lillebror tidligere har spillet i Skanderborg i 3 år, og min kæreste også spiller i klubben. Vi har boet i Skanderborg de sidste par år og er blevet meget glade for byen, og jeg skal da heller ikke lægge skjul på at jeg glæder mig til at tilbringe mindre tid i bil på vej til og fra træning. Til sommer kan jeg cykle til træning på 5 minutter og det ser jeg virkeligt frem til.

Klubben har været behjælpelig med at finde et job på halv tid indenfor salg og marketing, og det passer også godt ind i mine tanker om fremtiden, at jeg også får noget andet end kun håndbold i min hverdag.

 

Fødselsdato: 12.08.1987 – 29 år.

Højde/vægt: 189 cm – 88 kg

Position på banen: Venstre fløj og bagspiller.

Tidligere klubber: Mors-Thy, Skjern.

A/U/Y-landskampe: 1 / 10 / 8

Website Security Test