Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Vigtig udesejr til U16D

Tom Kristensen, udgivet d. 16. januar, 2017

U16 Drenge Liga, VIES – Skanderborg Håndbold 24-25 (11-14)

U16 drenge fik kneben sejr

Umiddelbart lignede de første 20 min. denne søndag aften på Vejle Idrætsefterskole en gentagelse af elitecup kampen for 14 dage siden, hvor Skanderborg fik en overbevisende sejr. VIES pressede igen Skanderborg drengene fra start med et meget offensivt forsvar, men Skanderborg virkede godt forberedte og spillede sig gang på gang igennem VIES’ forsvar, der snart efter lod sig falde tilbage i 6-0 formation. Særligt Christian Lundbye brillerede med assists til både streg og fløj – og Christian Jacobsen og Thomas Munk kvitterede for tilliden med scoringer, som perler på en snor. Det fik VIES til at tage mere fat, men dommerne var hurtige med fløjten og sendte VIES på 2 min. pause hele 4x i første halvleg. Efter 20 min havde Skanderborg spillet sig frem til en komfortabel føring på 6-13.

VIES ville dog ikke stille sig tilfredse med et nederlag denne aften. Holdet fik gradvist bedre fat i forsvaret, hvilket resulterede i flere afbrændere fra de grønne. I samme periode spillede VIES, med en velspillende Jens Damgaard i front, sig mere og mere ind i kampen og holdene kunne gå til pause med cifrene 11-14.

De tilrejsende håbede sikkert på, at Skanderborg ville komme på banen med fornyede kræfter. Men VIES var sultne efter sejr og udlignede allerede efter 5 min. i 2. halvleg til 15-15, hvorefter kampen pludselig stod helt åben. Målmandsspillet var intet mindre end fremragende i begge ender, så holdene fulgtes ad med VIES i førertrøjen frem til det 25. minut, hvor Tobias Nordal havde en meget vigtig strafferedning. Kort efter scorede Thomas Munk til 24-25 og da VIES skød forbi mål i deres sidste angreb, kunne Skanderborg – måske en smule ufortjent – gå fra banen med 2 point. Tobias Nordal var i øvrigt yderligere med til at sikre sejren til de grønne med to scoringer i tomt mål, da VIES i store dele af kampen spillede 7-6.

Målscorer: Thomas Munk 6 (3), Christian Jacobsen 5, Christian Lundbye 4 (1), Lukas Eichwald 4, Oliver Juhl 2, Tobias Nordal (m) 2, Frederik Skov 1, Jakob Villemoes 1.

Redningsprocent: Tobias Nordahl 57%

Job: 201617-SPORT-KLUB-HB-Skanderborg Håndbold Group: Skanderborg Håndbold U16 Drenge

Job: 201617-SPORT-KLUB-HB-Skanderborg Håndbold
Group: Skanderborg Håndbold U16 Drenge

Website Security Test