Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Tankede selvtillid i sejr over AGF

Webredaktør, udgivet d. 28. januar, 2017

Santander landspokalkamp 4. runde, AGF Håndbold-Skanderborg Håndbold 21-29 (12-17)

Lynhurtigt kom Skanderborgs ligadamer foran med 5-0 over AGFs 2. divisionsdamer i pokalkampen torsdag aften i Arenaen i Aarhus. AGF kæmpede dog godt og kom tættere på, 10-13, men Skanderborg fortsatte med at spille syv mod seks, hvilket resulterede i en føring på 12-17 ved pausen.Kristina Jørgensen Santander Cup AGF

Den tidligere Skanderborg-spiller Caroline Theill var på modstanderholdet og sled sig igen og igen gennem skanderborgforsvaret til en scoring.

AGF spillede en fin kamp og straffede os i forsvaret, så snart vi lavede en fejl. I angrebet spillede vi os til mange frie chancer i 1. halvleg, hvor vi dog ikke fik puttet bolden mål, så vi kunne have fået fem-seks mål mere, men vi er godt tilfredse med angrebsspillet, siger Skanderborgs assistenttræner, Kristian Danielsen.Amalie Angel Santander Cup AGF

I anden halvleg spillede vi mere hakkende. Vi prøvede forskellige konstellationer af bredt i truppen, hvilket var rigtig fint, så alle fik meget spilletid, men det gjorde det også sværere med timingen. Men vi fik åbnet AGF-forsvaret fornuftigt, tilføjer han.

Skanderborg fik med sejren tanket godt med selvtillid og ser nu frem til kampen i Holstebro tirsdag mod TTH Holstebro.

Målscorere for Skanderborg: Kristina Jørgensen 7, Sofia Deen 5, Annika Jakobsen 4, Trine Knudsen 4, Steinunn Hansdottir 3, Sidsel Mejlvang 3, Celine Holst 1, Sarah Stougaard 1, Mia Møller 1.

Website Security Test