Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

På besøg i mestrenes hule

Webredaktør, udgivet d. 2. januar, 2017

Optakt Team Esbjerg vs. Skanderborg Håndbold, Onsdag den 4/1-17 kl. 18.30 i Blue Water Dokken.

Godt nytår til alle grønne – 2017 byder på mange spændende håndboldoplevelser

I Skanderborg fik vi den 16. november indviet Orangeriet i Primo Tours Ligaen med en sejr over Ringkøbing Håndbold på 21-20. En lang – og til tider hård – første halvdel af sæsonen blev afsluttet med et flot punktum.celine-holst-270916-02

Ti meget intense kampe mod hold fra verdens bedste liga, har levet op til de forventninger, vi på forhånd havde. Undervejs har vi lært rigtig meget og udvalgt elementer i spillet, som vi er blevet meget bevidste om, skulle forbedres til anden halvdel. Den nye viden, tror vi, giver os mulighed for at levere på et endnu højere niveau fremadrettet.

Efter en velfortjent, men kort pause til pigerne, har vi arbejdet godt på de forskellige faser i spillet. Primært har vi arbejdet videre med vores angrebsspil, som vi har justeret lidt til og glæder os til at se i kampsituationer. Vi har spillet to træningskampe og i store dele af disse, gjort det rigtig fint. Samtidig er der blevet arbejdet videre med den fysiske kapacitet og vi føler os overbeviste om, at pigerne er i topform frem mod det kommende intense kampprogram.

Første opgave hedder Team Esbjergs som i foråret hentede klubbens første danske mesterskab i hus. Frem mod dagens opgør er det blevet afsløret, at holdets store profil Estavana Polman er gravid og derfor ikke deltager i resten af sæsonens kampe – tillykke med de lykkelige omstændigheder herfra. amalie-angel-270916-01Det betyder for os, at vi kan forvente et Esbjerg-hold, som i større eller mindre grad skal ændre rollerne en smule. Dette bliver formentlig ikke et større problem for Team Esbjerg, som udover Estavana Polman råder over dygtige spillere som Jenny Alm, Laura Van der Heijden, Ida Bjørndalen og Ulrika Toft Hansen. I målet står derudover et par utrolig dygtige målvogtere i Emily Sando og Fillipa Idéhn.

Visdom uden gerning er som bekendt som en bi uden honning og vi glæder os derfor til i løbet af de første par kampe, at vise jer de fremskridt vi selv mener, at have gjort henover pausen. Første mulighed for dette bliver i Blue Water Dokken i Esbjerg onsdag den 4. januar kl. 18.30.

PS: En særlig hilsen skal gå til Ida Mikkelsen, som i julepausen er skiftet til den svenske ligaklub Skara HF og startede med at blive topscore i sin debutkamp mod Sävehof med 6 fuldtræffere – sejt!

Website Security Test