Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Mr.Fredericia bliver ny cheftræner

Webredaktør, udgivet d. 19. januar, 2017

Det bliver den rutinerede Nick Rasmussen der tager over på Skanderborgs bedste herrehold til sommer, når Nicolej Krickau skifter til GOG et år før tid.

Nick Rasmussen rehhDen 48 årige Nick Rasmussen kommer med rigtigt meget erfaring fra mange års trænergerning i håndboldligaen i først Fredericia og siden Ribe-Esbjerg. Han har de seneste godt 2 sæsoner været væk fra seniorhåndbolden og trænet de talentfulde U16 og U18 drenge i Fredericia-Trelde.

Sportschef Torben Væver:

Vi er rigtigt glade for at vi nu er færdige med processen med at finde en ny kompetent træner, som kan føre vores hold videre de kommende år. Det ar været en lærerig proces og i forløbet har vi fået vendt mange gode spørgsmål om de kompetencer vi har behov for i Skanderborg i vores nuværende situation. Nick Rasmussen passer rigtigt godt ind i de roller vi har behov for i Skanderborg. Han kommer med en masse rutine som både spiller og træner og han har nogle håndbold og ledelsesmæssige kompetencer som passer godt til de opgaver vi står overfor.

Nick er en helt utroligt passioneret håndboldperson som lever og ånder for sporten. Han har et indgående kendskab til talentarbejdet i hele Danmark og jeg ved at vi får en træner der ligesom Nicolej vil arbejde døgnet rundt for sin klub og sit hold når det er nødvendigt. Vi får en træner med temprament og også en træner med noget kant, der ikke altid mener det samme som alle andre i vores lille sammenspiste håndbold-andedam. Den profil kan vi godt spejle os i her i Skanderborg, så der er også gode chancer for at Skanderborg Håndbold heller ikke i fremtiden bliver en grå og kedelig oplevelse at følge.

Vi har i samtalerne med Nick Rasmussen tydeligt fornemmet den store glød der brænder i ham for håndbolden. Efter 3 sæsoner uden for seniorhåndbolden er han tydeligt meget motiveret for igen at få et job i den bedste liga, og vi skal omvendt nu gøre alt hvad vi kan for at det også i den kommende sæson står liga på vort visitkort.

Vi er rigtigt godt tilfredse med at vi er kommet til enighed med Nick Rasmussen og ønsker ham velkommen i grønt til sommer.

Fakta: 

Navn: Nick Rasmussen

Alder: 48 år

Født: Ringsted, boet i Fredericia og omegn siden 1970

Egen karriere:

Spillede selv i Fredericia fra 2. års U16 og resten af karrieren. 390 førsteholdskampe i Fredericia.

Træner karriere:

Sæson 00/01 spillende assistent i Fredericia under cheftræner Finn Christensen.

Sæson 01-07 cheftræner Fredericia. Herefter børnetræner i klubben.

Sæson 10/11 cheftræner i Vejle, 1. division herre.

Sæson 11/14 cheftræner i Ribe-Esbjerg. Afskediget i 2014.

Sæson 14/17 U16 & U18 træner i Fredericia-Trelde.

Civilstatus: Gift med Anette og sammen har de 3 piger, Anne 19, Stine 17, Thea 14. Fortsat bosat i Fredericia.

Arbejde: Pædagog i udskolingen på Ullerup Bæk Skolen siden 1996.

Håndbolduddannelse: Mastercoach i 2007.

Website Security Test