Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

U18P tabte i Esbjerg

Tom Kristensen, udgivet d. 10. december, 2016

U18 Piger 1. division: Esbjerg DUH – Skanderborg Håndbold 32-25 (14-14)

Nedsmeltning i Dokken.

U18 pigerne afsluttede efteråret med en fredagskamp ude mod Esbjerg. Kampen var heldigvis uden betydning for begge hold, Skanderborg er sikret en liga plads, mens Esbjerg mandag skal i kvalspil om en af de sidste 2 ligapladser.
Udeholdet kom planmæssigt fint fra start og var efter 10 min foran med 2 mål. Herefter fik Esbjerg lidt bedre fat, og en meget lige 1 halvleg sluttede passende 14-14. Efter pausen kom de grønne virkelig stærkt ud. Gode forsvarsaktioner resulterede i bl.a. 2 contrascoringer og generelt et udehold i fuld kontrol foran 17-21 efter ca. 40 min spil. MEN så gik alt galt. Et utal af fejl i begge ender af banen gav hjemmeholdet ualmindelig let spil. Små 20 minutters spil blev tabt hele 15-4. Et rystet hold, og de 4 tilrejsende tilskuer, forlod slukøret dokken som store spørgsmålstegn. En ærgerlig afslutning på et godkendt efterår, og en dum oplevelse for alle at gå til pause på. De sidste 20 min må glemmes hurtigt, og alle kan heldigvis se frem til en spændende liga i foråret.
Glædeligt var det at se Johanne Graugaard i målet for første gang i denne sæson efter hun har været plaget af en fiberskade. Hun stod sammen med Michelle Søndergaard en fin kamp, og de må sammen tage titlen som bedste skanderborggenser.

Målscorer for Skanderborg: Nicoline Olsen 7(1), Katrine Larson 7(1), Caroline Svarre 3, Michelle Sally 3, Stine Kristensen 2, Mathilde Schou 1, Sarah Holm 1 og Louise Herskind 1

Job: 201617-SPORT-KLUB-HB-Skanderborg Håndbold Group: Skanderborg Håndbold - U18 Piger

 

Website Security Test