Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

U18 pigerne i ligaen

Tom Kristensen, udgivet d. 1. december, 2016

U18 piger 1. Division: Skanderborg håndbold – Fredericia Håndbold 27-17 (14-8)

Pigerne er klar til ligaen.

U18 pigerne er klar til den jyske liga efter jul, via en sikker hjemmesejr på 10 mål over rækkens nummer 4 Fredericia. Det blev en kamp uden den store spænding da hjemmeholdet satte sig på begivenhederne fra start. Efter 8 min var de solidt foran med 2-5. Herfra trak de hele tiden fra stort set gennem hele kampen. Til tider flot forsvarsspil, godt hjulpet af Michelle Søndergaard i målet, var med til at gøre det yderst vanskeligt for gæsterne at score. I den modsatte ende af banen kom pigerne frem til mange chancer, og selvom timingen i flere tilfælde ikke var i top kom hjemmeholdet relativt let til deres mål. En godkendt præstation og 2 meget sikre point. Skanderborg er nu som SK Århus klar til ligaen fra denne pulje.

For hjemmeholdet var der sæsondebut til Stine Kristensen som har siddet udenfor de seneste 3 måneder med en knæskade. Holdet mangler nu kun at få målvogter Johanne Graugaard tilbage på banen. Hun forventes at være klar til januar. Så forhåbentlig ser pigerne frem mod en liga hvor alle spillere er klar.

Der mangler endnu 2 runder af 1. division. Søndag tager pigerne imod Silkeborg-Voel.

Målscorer for Skanderborg: Kathrine Larson 6(1), Stine Kristensen 5, Mathilde Schou 5, Sarah Holm 4, Nicoline Olsen 3(1), Sofie Sletskov 2, Louise Herskind 2

Job: 201617-SPORT-KLUB-HB-Skanderborg Håndbold Group: Skanderborg Håndbold - U18 Piger

 

 

Website Security Test