Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

U16 pigerne videre i Elitecuppen

Tom Kristensen, udgivet d. 21. december, 2016

U16-pige Elite Cup: SK Århus – Skanderborg Håndbold 15-28 (5-13)

U16-pigerne videre til ¼-finalen i Elite cuppen

I tredje runde af Elite cuppen mødte Skanderborgs U16-hold pigerne fra SK Århus, som også har spillet i 1. division før jul. Forskellen på de to hold var dog iøjenfaldende stor.

Godt nok kom SK Århus foran med 2-0, men da Skanderborg først havde fået hul på bylden efter 8 mål-løse minutter var der ikke på noget tidspunkt tvivl om udfaldet af kampen. Der blev dog ikke store højdepunkter at skrive hjem om i den kamp.

En spiller, der skal roses, er dog Kathrine Lind, der præsterer ligegyldigt hvilken plads hun skal spille på banen. I denne kamp mest som streg, hvor hun brillerede med flere flotte scoringer og bolderobringer.

Træner Ronni Boy roste efter kampen også Maria Holm, som scorede de første fire mål, og Anna Kristensen, som igen stod en flot kamp.

”Jeg synes faktisk også, at vi havde god højde på forsvaret i denne kamp”, sagde det tilfredse træner efter kampen.

Mellem jul og nytår deltager Skanderborg-pigerne i Norden Cup i Göteborg, hvor de bedste hold fra Danmark, Norge og Sverige udfordrer hinanden, og efter jul står den på liga håndbold.

Skanderborgs mål blev scoret af:

Maria Holm 7, Sara Rexhepi 5, Josefine Thorsted 3, Rina Rexhepi 3, Kathrine Lind 3, Sofie Schelde 2, Emilie Bech 2, Emilie Jäger 2 og Maria Schmidt 1

Job: 201617-SPORT-KLUB-HB-Skanderborg Håndbold Group: Skanderborg Håndbold - U16 Piger

 

Website Security Test