Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Store flyttedag idag

Webredaktør, udgivet d. 7. november, 2016

Mandag den 7. november 2016 blev dagen hvor Skanderborg Håndbold holder officiel flyttedag. Adresserne i 6 forskellige haller bliver udskiftet med en samlet adresse på Fælleden.

Her til eftermiddag betræder de første grønne spillere træningsgulvet på Fælleden, der fremover bliver den faste og samlede base for håndboldklubben.

Det er med en god blanding af vemod, forhåbninger og en anelse uro at vi forlader de kendte rammer og forhold, for at indtræde i det 300 mil store byggeri, hvor rammerne ikke alle er kendte endnu.

Morten Børup Hallen 121215-01Spørgsmålene har været mange de seneste måneder, og ikke alle spørgsmål er besvaret før vi pakker flyttekasserne, så spændingen er stor blandt alle klubbens medlemmer og trænere/ledere. Det giver sig selv at der er nogle uklarheder når så stort et hus tages i brug, men tanken om at vi ingen deciderede klublokaler får på Fælleden til vore medlemmer, har givet nogle panderynker blandt mange. Vore klublokaler bliver de offentlige rum der er i huset på Fælleden, og en ting står fast. Intentionerne fra Fælledens ledelse er at vi skal få skabt også et godt idrætsmiljø på Fælleden. Det er det første byggeri i Danmark med denne sammensætning, så der er ikke nogen steder at kigge hen efter erfaringer. Erfaringerne kan kun vi skabe sammen med de øvrige brugere af huset, men spændende bliver det da.

faelleden-november-2016Som klub er vi naturligvis sårbare når alle aktiviterne bliver samlet et sted. Og ja, vi er i en helt anden situation end vi hidtil har været i, og starten med 3 dage aflyst i vores første uge i vore nye rammer er naturligvis langt fra optimalt. Vi skal sammen med de ansvarlige have fundet en endelig løsning på aflysninger fremadrettet, for det er selvfølgeligt ikke holdbart at skulle aflyse 12-15 hold om dagen, når alle 3 haller er aflyst. Det skal vi have fundet en god løsning på, og selvfølgeligt også på de praktiske spørgsmål som endnu står åbne.

Alle skal lære de kommende uger, både Skanderborg Håndbold og ledelsen på Fælleden, og når begge parter er indstillet på at vi skal få skabt mindst ligeså godt miljø som vi havde på Morten Børup Vej, så skal vi nok få det til at lykkedes. Det er en historisk mulighed for at få alle klubbens hold samlet under et tag, og de muligheder skal vi udnytte til at blive en endnu bedre klub. Alt fungere ikke optimalt fra idag og vi bliver nød til lige at give hinanden lidt tid til at få tilrettet de forhold der måske ikke lige er helt optimale fra dag 1.

Så kære spiller, træner og ledere i Skanderborg Håndbold: Ta´ JA HATTEN på og hjælp hinanden og personalet på Fælleden med at vi får skabt det bedste håndboldmiljø i Danmark på Fælleden !

God træning og kamp i uge 1 i vores nye hjem….

Torben Væver

Website Security Test