Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Optakt GOG

Webredaktør, udgivet d. 23. november, 2016

Iaften slår vi dørene op i Orangeriet til kamp nummer 2 i 888Ligaen på vores nye hjemmebane.

Modstanderen er traditionsklubben GOG fra sydfyn, en klub der ligesom vores egen har et langvarigt ry som en af de største talentudviklere i Dansk håndbold.

GOGGæsterne fra GOG er på vej tilbage til toppen af Dansk håndbold efter konkursen i 2010, og har på imponerende vis fået opbygget en stærk økonomi omkring deres liga hold, som på rekordfart fik klubben tilbage i det fineste selskab.

Det er et formstærkt hold der har vundet de seneste 3 kampe i 888ligaen, hvor specielt deres sejr på udebane over KIF Kolding København imponerer.

Cheftræner Nicolej Krickau forventer da også en yderst vanskelig opgave mod de gule hurtigløbere, der p.t. er placeret på ligaens 6. plads.

Vi står overfor et GOG hold fyldt med selvtillid efter 3 sejre i træk, og et GOG hold der har genfundet deres kontrafase på det seneste. Vi har i forberedelserne specielt haft fokus på at få stoppet Niclas Kirkeløkke og Gøran Johannesen, der er gæsternes 2 mest scorende spillere, og det bliver afgørende at vi får holdt dem begge i kort snor i Orangeriet iaften.

Selvom vi ikke har været tilfredse med spillet de sidste 2 kampe, har vi fået stabiliseret os i rækken med point i de seneste 4 ud af 5 kampe, hvoraf 3 har været på udebaner, og jeg syntes bestemt vi er på rette vej i Skanderborg nu. Tilbagevendte Besard Hakaj har givet os nogle ekstra strenge at spille på og det håber jeg kan være med til at vi kan tage endnu et skridt i den rigtige retning fremadrettet.

Vi glæder os helt vildt til igen at optræde på vores nye hjemmebane, og hele truppen drømmer om at der bliver samme opbakning som mod Århus. Jeg håber virkeligt at alle omkring Skanderborg holder fast i at komme i Orangeriet når vi spiller hjemme, for det er helt afgørende for vores chancer i sådanne kampe.

Kampen fløjtes op kl 20.30 af vores faste dommerpar Malene Vestergaard Lythje og Dennis Stenrand.

Kampen sendes også på TV2 Sport

orangeriet-131116-02

 

 

 

Website Security Test