Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

U16 drengene stadig ubesejret

Tom Kristensen, udgivet d. 15. november, 2016

U16 Drenge 1. division. Sine Håndbold – Skanderborg Håndbold 26-27  (17-13)

Returkampen i  Løgumkloster mod Sine Håndbold blev som forventet en meget svær kamp på udebane denne mandag aften, og udviklede sig til en rigtig gyser. Sine satte sig på kampen fra første fløjt og Skanderborg var for første gang i sæsonen bagud fra kampens start. Det var svært for Skanderborg drengene at få spillet til at lykkes i begge ender af banen, og efter 10 minutters spil var Skanderborg bagud med stillingen 8-3.

Midtvejs i første halvleg lykkedes det dog Skanderborg at få tæt kontakt som følge af 5 hurtige scoringer i streg fra Lukas Eichwald. Hjemmeholdets føring blev reduceret til 1 mål, men herefter kunne Sine Håndbold igen  trække fra til pauseføringen 17-13.

Skanderborg fik aldrig helt fundet det gode spil frem, som vi har set tidligere, og et stykke inde i 2. halvleg så det ud til, at Sine Håndbold denne gang skulle få revanche. Skanderborg spillerne fortsatte nemlig stimen med halvsløje afslutninger mod mål, og samtidig havde Skanderborg igen problemer med at holde de hurtige spillere fra Sine – specielt Simon Due voldte igen store problemer med sine 12 scoringer. I løbet af anden halvleg gik luften dog lidt ud af ballonen hos hjemmeholdet, samtidig med at Skanderborg fik mere styr på kampen. I det 27. minut fik Skanderborg udlignet for første gang i kampen til 25-25. De sidste og afgørende minutter var det Skanderborg, som trak det længste strå, da de endelig fik stabiliseret forsvaret. Indspil til en hårdt kæmpende Christian Jakobsen på stregen gav et straffe, som 30 sekunder før tid blev konverteret til det sejrsgivende mål og slutresultatet 26-27.

Mads Museth fik debut i 1. division og lavede et par fine indhop i målet.

Målscorere:  Lukas Eichwald 7, Christian Lundbye 6(3), Christian Jacobsen 5, Oliver Juhl 5, Thomas Munk 2, Emil Jessen 1

Redningsprocent: Jonas Bang 23 %

 

Job: 201617-SPORT-KLUB-HB-Skanderborg Håndbold Group: Skanderborg Håndbold U16 Drenge

 

Website Security Test