Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Storsejr til U16P

Tom Kristensen, udgivet d. 3. oktober, 2016

U16-pige 1. division:

Vejle Idrætsefterskole – Skanderborg Håndbold 19-35 (9-13)

Det var tydeligvis første kamp i turneringen for begge hold, der lagde usikkert og famlende ud i denne kamp. Midt i første halvleg kom Vejle foran med et par mål, men herefter tog Skanderborg-pigerne skeen i den anden hånd og scorede syv mål uden at Vejle kom til fadet, og halvlegsstillingen blev 9-13.

I anden halvleg fortsatte Skanderborg stilen og så sig ikke tilbage, og især samspillet mellem Maria på stregen og Emilie i bagkæden fungerede rigtig godt.

”Det er et fedt resultat at vinde så overlegent i første kamp”, sagde træner Ronni Boy efter kampen, hvor han især roste Emilie Jäger for storspil. ”Jeg er rigtig godt tilfreds med opdækningen, som var kontant og hård og dermed også gav mulighed for en masse kontraløb, specielt i 2. halvleg.”

Næste kamp er på søndag den 9. oktober kl. 14.10, hvor Skanderborg tager imod SINE-Sønderjyske i Morten Børup Hallen.

Skanderborgs mål blev scoret af:

Emilie Jäger 10, Rina Rexhepi 5, Maria Schmidt 5, Maria Holm 4, Kathrine Lind 4, Josefine Thorsted 3, Sara Rexhepi 3 og Sofie Schelde 1

dsc01586

Website Security Test