Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Ny storsejr til U16P

Tom Kristensen, udgivet d. 29. oktober, 2016

 

U16-pige 1. division: Skanderborg Håndbold – DUH Esbjerg 33-17 (17-6)

 

En værdig afsked med Cigaren/Cigaræsken

Det var U16-pigernes sidste kamp i Morten Børup Hallen, og det blev en afsked med manér, hvor hele holdet meldte ind, hvilket blandt andet ses af de hele ti forskellige målscorere.

Alle så koncentrerede og tændte ud til kampstart, og pigerne scorede hele seks gange, før det efter ti minutters spil lykkedes Esbjerg at score deres første mål.

I det hele taget lignede Esbjerg et hold uden lyst til at spille håndbold i hele første halvleg, hvor deres seks mål blev scoret af kun to spillere.

Til Esbjergs retfærdighed skal siges, at de efter halvlegen kom på banen med et noget mere motiveret hold, men Skanderborg-pigerne kørte ufortrødent videre, og med en meget velspillende Anna Kristensen i målet var det kun et spørgsmål om, hvor stor sejren ville blive.

Træner Ronni Boys tropper gjorde, hvad de skulle og lidt til, og han roste holdet for en rigtig god indstilling og disciplin, hvor holdet spillede hinanden gode.

”Alle mine spillere gjorde det rigtig godt igen i dag, men skal jeg fremhæve et par enkelte må det være Sara Rexhepi, som spillede fantastisk godt i dag, og så selvfølgelig vores forsvar med målvogter Anna Kristensen, som sidste og meget faste klippe”.

Næste kamp er allerede på tirsdag den 1. november kl. 19.15 i Skjern Bank Arena.

Skanderborgs mål blev scoret af:

Emilie Jäger 7, Sara Rexhepi 7, Maria Schmidt 4, Maria Holm 3, Rina Rexhepi 3, Maiken Hedegaard 3, Josefine Thorsted 2, Sofie Schelde 2, Emilie Bech 1 og Kathrine Lind 1

Job: 201617-SPORT-KLUB-HB-Skanderborg Håndbold Group: Skanderborg Håndbold - U16 Piger

Website Security Test