Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Brandvarme FCM på besøg

Webredaktør, udgivet d. 24. oktober, 2016

Optakt Skanderborg Håndbold – FC Midtjylland ons. 26/10, kl. 19.30 i MB-hallen

Onsdag aften byder vi brandvarme FC Midtjylland velkommen til vores sidste kamp her i den legendariske ”cigaræske”.

FCM udspillede i deres seneste kamp de forsvarende Champions League Mestre fra CSM Bucuresti. Det er yderst svært at fremhæve enkelte spillere fra FCM’s stjerneparade, men forreste i Champions League sejren var Sabine Englert, som stod helt outstanding og satte gang i en velfungerende kontramaskine. Derudover tæller holdkortet både landsholdsanføre Stine Jørgensen, den norske temposætter Veronica Kristiansen og sådan kunne man blive ved ned igennem de internationale og nationale topspillere.

Stephanie Kjær Rasmussen, Skanderborg Håndbold (1) 27.09.2016. Primo Tours Ligaen, Skanderborg Håndbold-TTH Holstebro

Vi kommer selv fra et stort nederlag i København, hvor vi langt fra er tilfredse med vores start, som reelt afgjorde kampen midt i 1. halvleg. Et billede som desværre er begyndt at tegne sig i de seneste kampe, hvor vi i de første kampe havde udfordringer ved at lukke halvlegene.

Vi tager alle udfordringer og værdifyldte erfaringer med oprejst pande og arbejder på værktøjer så vi hele tiden lykkes med flere og flere situationer i vores spil. Den største udfordring lige pt. – er det mentale spil som vi oplever og som er naturligt efter en nu længere række af nederlag. Vi går på banen sultne og vil erobre samtlige af banen meter!

Vi ved at meget skal gå vores vej, hvis pointene skal lukkes i ”æsken”, men vi kan heller ikke få meget bedre mulighed for at sætte vores punktum her – mod et af de bedste hold i verden og åbne et nyt kapitel på Fælleden.

Vi glæder os til at slutte godt af i ”æsken” og ønsker god kamp til FCM-lejren, de grønne fans og dagens dommere!

Website Security Test