Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Drama og Deja-vu

Webredaktør, udgivet d. 17. september, 2016

Skanderborg Håndbold – Sønderjyske 25-25 (16-12)

Drama og Deja-vu

Anden kamp mellem Skanderborg og Sønderjyske på 8 dage, og kampforløbet blev næsten identisk, men heldigvis også kun næsten.

morten-kirk-olesen-090916-09Skanderborg spillede igen en fremragende 1. halvleg hvor vi fra første fløjt satte os tungt på gæsterne fra Sønderjylland. 6-2 blev til 9-4, og kun en yderst kontroversiel udvisning med tilhørende straffekast gjorde at gæsterne kom tilbage på 16-12 til pause.

Efter pausen fortsatte Skanderborg hvor de slap før pausen, men igen holdt det kun de første 10 minutter af 2. omgang. Foran 21-16 efter 41 minutter lignede det at Skanderborg kunne sætte de første 2 point på tavlen i årets 888 Liga, men sådan skulle det ikke gå. Sønderjyske begyndte på den omdiskuterede 7 mod 6 regel, og havde gang på gang held med at få spillet deres strege frie til scoringer. Omvendt falmede Skanderborg offensiven samme sekund som Martin Mauer og Kasper Irming fik pause. Nicolej Krickau forsøgte at give pause til de 2 offensive nøglespillere, så der var mere luft til slutfasen. Men det kostede føringen og pludseligt var gæsterne i front med 25-23 med blot 2 minutter tilbage. Det lignede i den grad deja-vu fra sidste fredag, men heldigvis var Martin Mauer kold i slutsekunderne og med 2 yderst vigtige scoringer fik han hevet det ene point til Skanderborg. Igen i dag burde vi have haft 2 point, men et klogt Sønderjyske mandskab formåede igen at vende kampen til deres fordel, men heldigvis slog Martin Mauer igen de sidste og afgørende minutter og vendte en truende nederlag til uafgjort.

martin-larsen-090916-0916 mål i 1. halvleg og blot 9 efter pausen, taler deres tydelige sprog om at der er masser af arbejde for trænerteamet før The Green Gunmen anno 2016 bliver helt skarpe og kan gøre sig fortjent til begge point i ligakampene. Heldigvis viser vores 1. halvlege i de 3 første kampe også, at der er et kæmpe potentiale i årets trup, men for at få det forløst skal vi have fundet formlen på at præstere i alle 60 minutter.

Næste chance er næste lørdag i Cigaræsken hvor stærke Aalborg Håndbold står på menuen i et dobbelt liga arrangement med The Green Gungirls. Pigerne spiller kl. 13.30 mod Randers og The Green Gunmen kl. 16.15.

Målscorer Skanderborg Håndbold:

Kasper Irming 8, Morten Kirk Olesen 4, Mike Haack 4, Mikkel Kaagaard 3, Martin Mauer Larsen 3, Frederik Ladefoged 2, Jacob Aaquist 1.

Målscorer Sønderjyske:

Adam Nyfjäll 5, Frederik Børm 4, Mattias Thynell 4, Alexander Hansen 3, Christoffer Fors 2, Kenneth Bach 2, Gøran Sørhein 2, Aron Mensing 1, Jacob Pedersen 1.

Website Security Test