Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Av!

Webredaktør, udgivet d. 28. september, 2016

Referat Primo Tours-ligaen, Skanderborg Håndbold-TTH Holstebro, 25-37 (15-21)

Dén Holstebro-lussing gjorde ondt på Skanderborgs ligadamer tirsdag aften!

Da slaget mellem ligaens to bundhold var ovre, var det TTH Holstebro der sejrrige kunne juble over sæsonens første point. Ikke Skanderborg.laura-d-og-pauline-tth-16-17

Rystede og med tomme blikke gik Skanderborg-holdet i omklædningsrummet, efter at have oplevet, at holdets sikre kort, et bundsolidt forsvar, nærmest ikke var til stede i kampen. Det sang sandsynligvis stadig i ørerne på spillerne efter de mange, mange målgivende skud, som Holstebros skytter havde sendt forbi både forsvar og målvogtere.

Og så var det endda en TV-kamp, hvor chancen var til stede for at vise det spil, som holdet havde præsteret på fornem vis mod både Viborg, Odense og til dels Randers. Det lykkedes ikke denne aften.tilskuer-tv-kamp-tth-16-17

Hjemmeholdet kom ellers fint fra start i de første minutter, men Holstebros rapfodede spillere satte et enormt tempo, og selv om Skanderborg-spillerne i kampene indtil nu også har spillet tempofyldt håndbold, skete det ikke denne tirsdag aften.

Holdet fulgte sådan nogenlunde med de første ti minutter til 6-7, men så stak Holstebro af. Og med et ikke-fungerende forsvar og et utal af brændte chancer gennem hele kampen blev det op ad bakke for oprykkerne fra Skanderborg.sofia-deen-liga-16-17

Efter 21 minutter stod der 9-15 og tre minutter senere 10-17, og selv om Skanderborg fik sig kæmpet sig op på 14-17, blev hver eneste fejl lynhurtigt straffet med et kontramål fra gæsterne.

Og selv om 15 mål sat ind mod Holstebro i en enkelt halvleg sådan set burde være godkendt, så hjælper det jo ingenting, når man selv har ladet 21 gå ind.

Holstebro fik strammet op på sit forsvar i anden halvleg, hvilket ikke gjorde tingene lettere for hjemmeholdet, som desuden ikke selv fik lukket effektivt ned for Holstebros scoringer.

Vi er lidt i chok nu. Vi kunne slet ikke kende vores eget forsvar, sagde en meget ærgerlig træner Mikkel Voigt Frederiksen efter kampen.primo-tours-16-17

Det er en kamp, som vi bare skal have begravet hurtigst muligt. En kamp, hvor vi må sige, nå, vi må videre. Vi tabte til et meget bedre hold. Sådan er det. Nu vil vi bruge de næste dage på at se os selv på video og finde to-tre punkter, som vi vil arbejde med torsdag og fredag, så vi er klar til kampen i Aarhus på lørdag, tilføjede han.

Og mon ikke den gode nyhed er, at Skanderborg altid spiller bedst, når de ser sig selv som underdog – hvilket atter vil være tilfældet, når de lørdag møder SK Aarhus, der i søndags vandt over Silkeborg-Voel.celine-holst-tth-16-17

Sport24 ved Allan Iversen valgte “Kampens fighter” som blev stregspiller Celine Holst. Celine fik en pose med godter fra Chokoladefabrikken i Skanderborg.

Skanderborg-SK Aarhus-kampen spilles i Vejlby-Risskov Hallerne lørdag 1. oktober kl. 15.00, hvor holdet og trænerne håber på at se masser af Skanderborg-fans i hallen!

Målscorere Skanderborg Håndbold: Laura Damgaard 6, Kristina Jørgensen 5, Celine Holst 3, Trine Knudsen 3, Steinunn Hansdottir 3, Sarah Stougaard 1, Mia Møller 1, Sofia Deen 1, Othilia Christensen 1, Stine Holm 1.

Website Security Test