Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Ikke meget der fungerede i Ry

Webredaktør, udgivet d. 16. august, 2016

Testkamp i Ry Hallen

Skanderborg Håndbold – BSV 24-33 (11-15)

Sæsonens 2. testkamp stod mod de nyslåede danske mestre fra BSV og mødet stod i Ry Hallerne, så der var cirka lige langt for de 2 hold til dagens opgør. Efter første testkamp mod Odder var det i dag en modstander af en helt anden kaliber og trænerteamet fik da også for første gang i opstarten noget at tage med hjem, hvor der stod IKKE bestået på.

Ry 2Kampen startede ellers ganske udmærket for Skanderborg, hvor der efter 25 minutter stod 11-11 på haluret. Men derfra var der til gengæld ikke meget der fungerede, for ikke at sige slet ingenting. 7 mod 6 spillet gik helt i fisk de sidste 5 minutter inden pausen, hvor gæsterne scorede 4 mål i træk hvor vore målvogtere slet ikke nåede på banen.

Efter pausen satte BSV sig eftertrykkeligt på opgøret og efter 45 minutter var alt spænding om kampens udfald for længst væk ved stillingen 16-25. Specielt Nicolaj Markussen gjorde ondt på den grønne defensiv med en lang række mål fra distancen.

Savnet af Besard Hakaj var tydeligt i begge ender og det er tydeligt at der skal indarbejdes mange nye ting efter det står klart at Besard er ude i 3-4 måneder.

Fin kamp af Thomas Christensen på højre back, der sammen med Martin Mauer Larsen blev mest scorende med 4 mål.

Set ud fra testkampenes formål var dagens kamp en virkelig god en af slagsen, for trænerteamet fik i den grad syn for sagen hvor der skal arbejdes frem mod sæsonpremieren om 1 måned.

Målscorer Skanderborg Håndbold:

Thomas Christensen 4, Martin Mauer Larsen 4, Mikkel Kaagaard 3, Mike Haack 2, Frederik Ladefoged 2, Rasmus Kaagaard 2, Morten Kirk Olesen 2, Andreas Væver 1, Jeppe Krogh 1, Jacob Aaquist 1, Kristian Bonefeld 1, Jeppe Jonasson 1.

Tilskuere – ca 100 i Ry Hallen

Udvisninger: Skanderborg 3, BSV 2.

Straffekast: Skanderborg 1, BSV 7.

Website Security Test