Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Vrimler med grønne på U-hold

Webredaktør, udgivet d. 12. juli, 2016

Det vrimler traditionen tro med Grønne Skanderborg spillere på de danske U-landshold, der i øjeblikket optræder i forskellige turneringer rundt i den store verden.

U18 Piger

Nicoline OLSEN 230116-10Caroline Svarre, Sarah Stougaard, Kristina Jørgensen og Nicoline Olsen (bill.) var alle med på det danske U18 landshold der vandt sølv i European i Göteborg i sidste uge, og de skal alle med til VM i Slovakiet der starter om blot 5 dage.

U20 Piger

Stine Holm og Annika Jakobsen er begge med U20 landsholdet til VM i Moskva i disse dage, og de har netop spillet sig i semifinalen ved at slå Sverige  kvartfinalen med 22-15. Her deltager sidste sæsons topscorer for 1. divisionsdamerne Amalie Grøn også, men hun er som bekendt skiftet til Viborg HK til den kommende sæson.

U20 Drenge

Frederik Ladefoged 3Landstræneren har idag udtaget den endelige trup til EM som spilles på hjemmebane i Danmark fra den 28. juli. Også her indfandt der sig 2 navne med Skanderborg som hjemklub da både Mike Haack og Frederik Ladefoged (bill.) fra Liga Herre blev udtaget. Oprindeligt var også Jacob Aaquist udtaget til EM forberedelserne, men han valgte selv at melde fra inden disse gik igang.

U18 Drenge

Skal først spille EM i Kroatien fra den 5 til 22. august, og her er Skanderborg som minimum repræsenteret ved træner Rasmus Hauge, der får sin landstræner debut da talentchef Claus Hansen skal med A-landsholdet til OL. Her er truppen ikke udtaget endnu men vi har 2 spillere i bruttotruppen, Rasmus Meyer Ejlersen og Jesper Redlefsen.

God vind og held og lykke til alle vores piger og drenge til de forskellige opgaver.

 

Website Security Test