Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

888 Herreligaen
«« »»

U16 pigerne vandt JM

Tom Kristensen, udgivet d. 20. april, 2016

U16 piger 1. division JM: Skanderborg Håndbold – HEI Håndbold 28-26 (13-13)

U16 pigerne jyske mestre

Efter et drama af de helt store vandt U16 pigerne JM over arvefjenderne fra HEI. Efter en start hvor begge hold havde svært ved at score fik HEI først for alvor hul på angrebsspillet. Det betød de grønne efter 20 min var bagud med hele 6-12, og det lignede en decideret storsejr til HEI. Men stille og roligt fik pigerne styr på spillet, og ikke mindst forsvaret, og holdene kunne derfor gå til pausen helt lige 13-13. Efter pausen fortsatte de to hold med at følges, dog med HEI foran med et par mål flere gange. Da kampen gik ind i den afgørende fase de sidste 7-8 min fik målvogter Anna Kristensen en hovedrolle. Med 2 straffekast redninger og flere redninger på frie skud var hun stærkt medvirkende til at kampen tippede over til Skanderborg, og JM trofæet (eller papiret) kunne bringes med hjem. Pigerne kæmpede fabelagtigt, og især Stinna Benfeldt lyste op for de godt kæmpende grønne piger. 11 Scoringer på 13 forsøg fra den dygtige stregspiller vidnede om en storkamp fra hendes side. En fantastisk afslutning på en god sæson, og sejren over HEI var et flot punktum for holdet som mere eller mindre opløses efter denne sæson. Tre piger rykker til U18, fire har valgt at stoppe eller søge efterskoler, så kun fem piger bliver på U16 holdet til den kommende sæson. Lidt ærgerligt set med Skanderborg briller da et kommende storhold var i skeen.

Tillykke til trænere og spillere med den flotte afslutning.

Målscorer for Skanderborg: Stinna Benfeldt 11, Emma Thatt 6, Sara Rexepi 3,Majken Hedegård 2, Mathilde Schou 2, Caroline Callesøe 2, Josefine Thorsted 1 og Sofie Sletskov 1

12985339_1091352014257169_2202305582858021102_n

Website Security Test