Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Kæmpe Scoop – Irming i Grønt

Webredaktør, udgivet d. 5. april, 2016

På det første pressemøde i  26 år kunne Skanderborg Håndbold i dag præsentere et vaskeægte ægte scoop. Kasper Irming skifter til sommer fra KIF Kolding København til Skanderborg Håndbold og trækker i den grønne trøje de kommende 2 sæsoner.

Det var da også en tydeligt stolt sportschef Torben Væver der kunne præsentere det nyeste indkøb på pressemødet hos top sponsor Damstahl A/S i Skanderborg.

Kasper Irming 2012 (2)Det er en kæmpe stor dag for Skanderborg i dag. En spiller som Kasper Irming er vi under normale omstændigheder ikke i nærheden af at kunne aflønne, men det handler jo om at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Vi kom i dialog med Kasper Irming på baggrund af at han gerne ville have mulighed for at lave andet end kun håndbold i sin hverdag, og ave mulighed for at begynde at tænke på sin efterfølgende erhvervskarriere også. Den mulighed er der i Skanderborg, da stort set hele holdet jo studere ved siden af håndbolden, så på den front passede Skanderborg godt til de planer.

Kasper er jo gammel Skanderborg dreng, men skiftede væk fra klubben allerede som 14 årig i år 2000. Det er 16 år siden nu, men Kasper har altid haft en lille drøm om at vende tilbage til barndomsklubben, og det har nok også haft en smule indflydelse.

Kasper Irming trøjeDet bliver en markant styrkelse af vores hold på højre back, hvor vi de seneste 2 sæsoner har været alvorligt handicappet af at Jonas Langerhuus kom alvorligt skadet til klubben. Det bliver en markant andet situation nu med Kasper Irming på en af pladserne på højre back, og det vil give trænerteamet en masse nye muligheder i den offensive del af spillet.

For en lille klub som Skanderborg Håndbold handler det også nogle gange om at være lidt heldig på transfermarkedet og som tidligere sagt, være det det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Jeg tror begge dele er i spil i denne sag, for det er en spiller vi normalt kun ville drømme om i Skanderborg regi.

Kontrakten er gældende for de kommende 2 sæsoner.

Website Security Test