Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Nederlag til U18D

Tom Kristensen, udgivet d. 3. april, 2016

U18 Drenge Liga: Aalborg Håndbold – Skanderborg Håndbold  37-31

Kattens leg med musen i Aalborg

En mus sørgede for pauseunderholdningen i Gigantium i Aalborg denne torsdag aften. Ingen af de store, stærke håndboldspillere og –ledere så sig i stand til at jagte og indfange musen, så den muntrede sig lystigt ved at klatre ind og ud af spillertaskerne i håb om at finde noget spiseligt. Musen slap, og lever nok fortsat lykkeligt i den store hal i Aalborg. Det var mere end man kunne sige om Skanderborg-drengene, som ufrivilligt kom til at spille mus i en forestilling med Aalborg som kat. Aalborg gjorde som det passede dem, og åd Skanderborg med hud og hår.

I forhold til pokalsemifinalen var Aalborg denne gang i stærkeste opstilling, og havde tilsyneladende lært af deres nederlag i det sidste opgør. Ved et meget offensivt forsvar fik hjemmeholdet fra kampens start sat en kæp i hjulet på Skanderborgs spil, og i angrebet havde Aalborg et godt flow i spillet, hvilket gav hjemmeholdet en 2-måls føring efter 15 minutter.

Derpå havde de grønne et kortvarig opblussen med et par gode angreb, og fik reduceret føringen til 1 mål; men derefter begyndte katten at køre med klatten. Skanderborg bidrog dog ufrivilligt til Aalborgs fest ved at forære 4 mål væk på mislykket offensivt målmandsspil, så pausestillingen blev 19-14.

Udover musens ankomst på banen, gik måltavlen også ud i halvlegen. Desværre blev Skanderborg-spillerne tilsyneladende også ramt af et black-out, og præstationen i de første 20 minutter var fornærmende ringe, hvilket førte til en 10 måls føring til Aalborg. I de sidste 10 minutter tog udeholdet sig heldigvis sammen og leverede en hæderlig fight, således at en total ydmygelse blev undgået.

Stillinger undervejs:

2-2, 4-6, 7-10, 10-13, 12-15, 15-18, 21-22, 23-24, 24-28, 26-30, 26-33, 29-35.

Målscorer:

Jacob Jessen 10, Magnus Nygaard 4, Rasmus Meyer 4, Frederik Thøgersen 3, Nicolai Husum 3, Mathias Ruff 3, Jesper Redlefsen 2, Simon Hedehus 1, Kristian Stampe 1

 

Website Security Test