Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Weekendens kamp mod TMS

Webredaktør, udgivet d. 10. marts, 2016

Optakt, Skanderborg Håndbold-TMS Ringsted, lørdag 12/3 kl. 14.00 i MB-hallen

Weekendens kamp mod TMS Ringsted har vi set frem til hele ugen. Dagens modstander var nemlig en tand skarpere end os i det første opgør og sendte os hjem med et nederlag fra Dansk Kabel TV Arena i Ringsted en snefyldt novemberdag.

TMS Ringsted, som er placeret midt i tabellen, har et rigtig stærkt kollektiv krydret med dygtige profiler i bagkæden med navne som Louise Olsen, Amanda Dahl, Caroline Rasmussen og tilbagevendte Lea Laursen. Begge fløjspillere er lynhurtige i kontraspillet og dygtige afsluttere. Kort sagt, der venter os en hård kamp denne lørdag i Cigaren, hvor vi får brug for alle former for hjælp!Monika og Janne

Vores eget spil har på det sidste svinget lidt. Defensivt har vi overordnet set fundet en god base, som vi har gjort til vores DNA igennem sæsonen. Vi arbejder naturligvis videre med forsvarsspillet og konstallationerne er stadig under opbygning, men vi føler, at vi flytter os på den del af spillet.

Angrebsmæssigt er det ingen hemmelighed, at vi har arbejdet en del med spillet mod forskellige forsvarsformationer og det er da også på netop denne del af spillet, at vi arbejder hårdest lige i øjeblikket. Heldigvis har vi en fornemmelse af, at vi alle arbejder godt – og i samme retning – således, at vi forventer snarlige forbedringer på det område!

Vi er indstillet på at vise en anden side af os selv til dagens kamp end vi gjorde i TMS Ringsted og glæder os rigtig meget til at komme i gang. Alle omkring holdet lover en maximumindsats!

God kamp til alle interesserede!cero-etage

Entré:

40,- kr. for voksne over 18 år. I pausen vil der være lodtrækning på entrebilletten, om en lækker dunjakke (Happy Duck) fra Cero Etage. http://www.cero-etage.dk/

Website Security Test