Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Uværdigt !

Webredaktør, udgivet d. 25. marts, 2016

Det er den bedste overskrift jeg kan finde på efter at have sundet mig ovenpå den skandaløse afslutning på grundspillet onsdag aften. En ellers fantastisk sæson hvor det vel aldrig har været mere spændende at følge herre ligaen. Alle har slået alle. Nogle hold har skuffet og andre hold har overrasket, men spændingen forud for hver eneste spillerunde har været på et uhørt højt niveau.

Torben Væver 140915-06Jeg tror Skærtorsdag det har været den længste dag i mine knap 20 år som frivillig håndbold leder, hvor alt for mange tanker har kredset rundt. Først og fremmest var det oplevelsen i omklædningsrummet der har fyld mest. At opleve hvordan et helt håndboldhold, som har kæmpet hele sæsonen for et for os vanvittigt højt mål, fik beskeden om at chancen for slutspillet var forsvundet på et advokatkontor,  kommer til at sidde dybt i mig for altid. Det var ikke surhed, det var ikke vrede. Det var vantro, måben og tomme øjne. Det var uværdigt overfor disse unge sportsfolk og det var uværdigt at skulle overbringe en sådan besked, 3 timer før den afgørende kamp.

Jeg vil endnu engang gerne takke de 500 tilskuere fra Skanderborg der alligevel mødte op og støtte de grønne drenge, der forsøgte på bedste måde at afslutte turneringen på fair vis. Det var et stærkt signal til os alle om at det her var helt ude i hegnet.

Her dagen derpå har der været alt for meget tid til at gennemtænke hele scenariet, afbrudt af utallige opkald fra hele verdenspressen og kollegaer fra andre klubber der ville vide hvordan følelsen var i Skanderborg dagen derpå.

Spørgsmålet der har kredset i hovedet er, hvordan kunne vi komme så langt ud i en sportsgren der skulle gå under betegnelsen professionel. Hvordan kunne vi pludseligt blive straffet for noget som vi slet ikke var en part i, og ret beset var der slet ingen parter i denne sag ud over DHF og KIF, der aldrig burde være kommet så vidt.

Først og fremmest handler det om et reglement og en lovtekst der ganske enkelt er for dårligt beskrevet. Når vi har at gøre med et reglement der gang på gang bliver presset ud i de yderste grænser, af os selv i klubberne, så virker det håbløst at der ikke snart bliver sat nogle folk med tilstrækkelige forudsætninger til at skrive vore reglementer.  Sådanne folk koster naturligvis penge men efter endnu en sag i rækken af fortolknings problemer, må dette komme frem for alle andre ansættelser i DHF. Klubbernes omkostninger til DHF er steget i så uhørt fart de seneste 10 år, så må vi også kunne forlange at det produkt der kommer den anden vej er i orden, og det er det på trods af utallige sager stadig langt fra.

Man må også stille sig hovedløst undrende over den sagsbehandling der har foregået. Hvordan kan 2 uafhængige instanser komme med så vidt forskellige afgørelser, på baggrund af præcist de samme oplysninger. Jeg har fået en jurist, som er en god bekendt, til at gennemlæse de offentliggjorte afgørelser fra de 2 instanser, og hans konklusion var helt klar. Den første afgørelse er baseret på reglementet som det ER skrevet, og appel instansen har baseret deres kendelse på hvordan reglementet BURDE være skrevet, og som det forventeligt var ment. Hvis det er korrekt så stiller det naturligvis et spørgsmål og det er om det er de rette udvalg for vores hårdt prøvede sport. Med så forskellige domme fra 2 udvalg der skulle bestå af uvildige specialister, så kan man vel kun forvente at dommen fra DIF bliver en helt tredje. Og da der i mellemtiden er afviklet de afgørende kampe i grundspillet, så kan vi alle godt sætte os tilbage i stolen og afvente et sandt mareridt når DIF har talt. Der bliver formodentligt rykket rundt på stillingen igen og så kommer hele årets liga turnering pludseligt til den mest ligegyldige i sportens historie. De sidste spillerunder vil være afviklet under falske forudsætninger og troværdigheden i vores sport vil være by i den fjerneste afkrog af Rusland. Det stiller en masse spørgsmål omkring troværdigheden af det retssystem der er opfundet omkring professionel håndbold i Danmark. Min første tanke er at sådanne sager må behandles af EN instans, og at disse domme ikke skal kunne ankes. Man kan simpelthen ikke have tvister med flere og månedlange appel muligheder i en løbende turnering med flere hundrede ansatte og mange millioner på spil. Tvister skal kunne afgøres indenfor få dage, og de skal afgøres af professionelle jurister der dømmer efter den gældende lovgivning på området, og ikke i øst og vest. Næste tanke der melder sig, er at der MÅ komme en uvildig undersøgelse af hvordan disse 2 udvalg kan dømme så forskelligt. Min egen lomme filosofi er at et af de 2 udvalg ikke har forstået budskabet med den stillede opgave. Det kan ikke være i nogens interesse at vi har 2 udvalg, der dømmer præcist som de værste dommerpar, i hver sin retning. Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt at der er mere end et rigtigt svar i denne sag, og DHF må nu finde ud af hvad dette svar er. Fremtidens instans må derudover være udstyret med en økonomi der gør at de kan samles og træffe afgørelser indenfor få dage. Klubberne må have tilsvarende korte svar tider på høringssvar, for det kan ikke være rigtigt at vi skal tælle i uger når fanden er løs i laksegade midt i en turnering.

Sagen omhandler jo i bund og grund om divisionsforeningens eget tiltag om krav til egenkapital i forhold til den samlede lønsum. Et regelsæt der er lavet med baggrund i at mindske risikoen for konkurser i dansk håndbold. Tanken er såmænd god nok, og den kommer vel også oprindeligt fra klubbernes egen sammenslutning divisionsforeningen. Det er vel ca. 2 år siden at reglen blev indført, som en overgangsordning med stigende krav gennem de første sæsoner. Det har medført en række øgede administrative processer der har besværliggjort hele kontrakt proceduren, men det er den første sag vi ser nu hvor en klub kommer i klemme med en træner der ikke kunne registreres pga. utilstrækkelig ansvarlig kapital.

Jeg kan personligt garantere at det ikke bliver den sidste af sådanne sager, for den berømte karklud er ualmindelig tør i rigtigt mange klubber. Den kan snart ikke vrides flere omgange, og så kommer der til at opstå sager hvor håndbolden kan komme i lignende alvorlige problemer. Tanken bag det nye regelsæt omkring egenkapitalkrav er vel i bund og grund en udmærket tanke, og oprindeligt tænkt som en sikkerhed for at klubberne ikke brugte for mange penge på spillere. Jeg ved at processen omkring dette regelsæt var mange år undervejs og der blev ændret i dette rigtigt mange gange inden det blev vedtaget. Divisionsforeningen er efterhånden en organisation med flere ansatte som er sat i verden for at understøtte klubberne selv. Det er sådan set helt fint med mig at indføre begrænsninger for klubbernes spillerlønninger, men det kommer bare til at bide sig selv i halen når selv samme divisionsforening ikke lykkedes med den modsatte arbejdsopgave, at skaffe penge til klubberne. Ved gennemgang af de 14 herreliga klubbers regnskaber for sidste sæson, fremgår det jo desværre med alt tydelighed at det for langt de fleste klubber er ren overlevelse. Ud af de 14 hold er der kun en håndfuld der ikke operere med ansvarlige lån i regnskaberne, hvilket reelt er ensbetydende med at egenkapitalen ikke er tilstrækkelig i forhold til lønsummen. Fjernede man det lidt underlige faktum at ansvarlig lån kan tillægges egenkapitalen, så skulle vi aldrig mere diskutere om der skulle være 16, 14 eller 12 hold i ligaen. Så var der kun 5-6 hold tilbage, og der kunne ikke findes en oprykker, med mindre et lavere rangeret hold fik en spritrute eller grænsekiosk som hovedsponsor.

Der kommer flere af disse sager fremadrettet, og det kan alle parter blot indstille sig på, så det ville klæde alle hvis regelsættet ikke kan give anledning til flere fortolknings tvister.

Jeg ved fra sagens hovedperson KIF, at der er flere aspekter i sagen end der er kommet frem i pressen og via sagens offentliggørelse. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over hvad der er sket da denne sag starter, men at en trænerfyring ender med at ødelægge sportens fineste produkt er jo helt galimatias. Det må og skal kunne gøres bedre. Sagen må bruges til en grundig rengøring i regelsættet og procedure omkring dette, for der findes givetvis flere usædvanlige forhold som kan komme i spil fremadrettet.

Moral og etik blev overskrifterne i denne sag, da 3 klubber valgte at appellere sagen mellem DHF og KIF og dermed fik sagen til at eksplodere. Sønderjyske forlangte slet og ret at retfærdigheden skulle ske fyldest via en ny behandling af sagen. Point var ikke et tema udtalte sønderjyderne, men det blev det. Patetisk mente Kasper Hvidt, jeg tror jeg er enig med ham. Jeg måtte slukke for genudsendelsen på TV2 sport i nat da cheftræner Morten Henriksen kort før kampstart for 2. gang udtalte at nu skulle det heldigvis afgøres på banen. Det var jo afgjort og kampene blev afviklet under nye forudsætninger. Han så ikke de 18 Gunmen med tomme øjne da de tømte seksløberne for patroner i omklædningsrummet i de dybe katakomberne under Morten Børup Hallen onsdag aften, men det gjorde jeg desværre. Og det var et uværdigt øjeblik.

Sagen kører nu ufortrødent videre og mit private bud er at juristerne i DIF, IKKE kommer med samme kendelse som appel udvalget gjorde onsdag eftermiddag. Konsekvenserne virker helt uoverskuelige. Skanderborg Håndbold har i dag valgt ikke at forfølge sagen yderligere. En ting er sikkert hvis puljerne i slutspillet forbliver som de endte onsdag aften, så sidder jeg på første række i Kolding Hallen når Sønderjyske og KIF tørner sammen. Når The Green Gunmen nu er gået på sommerferie, så bliver det vist det tætteste man kommer på ægte Gunfight med ægte skarpe patroner i slutspillet.

Men det er ikke ovre, før den fede dame synger…

Torben Væver, sportschef

Website Security Test